Hvad skal du se?

Foto:Anja Panduro&Rasmus Hjortshøj

Attraktioner og aktiviteter i Odense

Danmarks tredjestørste by har masser af tilbud til kultur og historie-interesserede, særligt hvis man har en svaghed for H.C. Andersen og den nære Danmarkshistorie. Men her er også noget for dig, der går op i bæredygtighed, mode, kunst, tog, vikinger og meget andet.

Som H. C. Andersens hjemby giver vi jer mulighed for at komme tættere på digteren end nogle andre steder i verden, hvor I med en tur gennem H. C. Andersens fodspor kan genopleve hans liv. I kan også udforske Danmarks historie i Den Fynske Landsby, på Møntergården eller på Danmarks Jernbanemuseum. Derudover rummer Odense flere fantastiske museer, såsom Tidens samling og Odense Bunkermuseum. Vi byder også på en oplevelse af en levende fortid i Odins Odense, hvor I kan mærke livet fra dengang jernalder blev til vikingetid.