Vinter i Odense
Vinteren i Odense byder på kunst, events og kulturoplevelser under tag – fra festivaler og aktuelle udstillinger til gode middage. Vælg det, der frister, og kombiner dagens program med skøjteløb, saunagus eller en tur gennem de historiske gader. Bliv et par dage og få mere af byen med.
Vinterens største events og udstillinger
Vinterens kulturkalender spænder fra litteratur og film til gastronomi, scenekunst og aktuelle udstillinger. Her er et udvalg af de events og kunstoplevelser, som gør det værd at besøge Odense i de kolde måneder.
Kunst, museer og kultur under tag
Vinteren er oplagt til at gå på opdagelse i Odenses kunst og historie. Besøg H.C. Andersens Hus, se vinterens aktuelle udstillinger eller udforsk byens museer, gallerier og kunsthåndværkere.
Skøjteløb, vinterbadning og ture gennem byen
Vinteren kan også opleves uden for museerne. Tag en tur på skøjterne, hop i Havnebadets kolde vand, få varmen til saunagus eller gå gennem de historiske gader med mobilen som guide. Her er fire måder at få bevægelse og frisk luft ind mellem kulturoplevelserne.
Sådan kan du bruge et par vinterdage i Odense
Et vinterophold behøver ikke følge et fast program. Her får du et bud på to dage, hvor museer, historiske gader, aktuelle udstillinger, gode middage og vinteroplevelser kan kombineres. Byt rundt efter vejret, dine interesser og det, der sker i byen under dit besøg.

Dag 1 - eventyr og vinterevents
Begynd dagen i H.C. Andersens Hus, hvor arkitektur, lyd og scenografi fører dig ind i forfatterens univers. Fortsæt gennem de historiske gader omkring museet, eller vælg en digital byvandring, hvis du vil have fortællingerne med undervejs.
Til aften kan du spise side om side med de lokale i Storms Pakhus, hvor madboder og skiftende events fylder det gamle pakhus, eller vælge en restaurant i centrum og slutte dagen med en festival, forestilling eller koncert.

Dag 2 – kunst og vinteroplevelser
Brug formiddagen på en af vinterens aktuelle udstillinger, og fortsæt eventuelt blandt gallerierne og kunsthåndværkerne omkring Brandts og Søndergade.
Efter frokost kan du vælge endnu en kulturoplevelse eller skifte tempo med vinterbadning i Havnebadet, saunagus eller en tur på skøjterne. De fleste oplevelser ligger inden for komfortabel gåafstand, så du nemt kan kombinere dem på samme dag.


Vinterferie i Odense i uge 7
Rejser I med børn i uge 7, finder I særlige ferieaktiviteter og arrangementer på byens museer, kultursteder og attraktioner. Få overblik over vinterferien, og find oplevelser både ude og inde.
Vinterferie i Odense















