BRANDTS
Odense er også hjem for Fyns største kunstmuseum, Kunstmuseum Brandts, der ligger ved Brandts Passage og er Danmarks første museum for kunst og visuel kultur. Her kan I opleve museets forskellige udstillinger og events i det unikke gamle bygningskompleks der rummer 4 etager. Hvert år præsenterer museet ti nye udstillinger som består af ny og klassisk kunst, samt nutidens populære billeder. Derudover kan I finde en samling på mere end 15.000 klassiske kunstværker, internationalt fotografi, film og tegninger og dermed opleve nogle af verdens bedste kunstnere, fotografer og billedskabere.
På Brandts finder I også Brandts Café, som danner ramme for mange af museets aktiviteter og hvor der selvfølgelig er mulighed for at I kan nyde en dejlig kop kaffe. Derudover kan I besøge Brandts Shop, som er Fyns eneste kunstboghandel, hvor der også er et stort udvalg af smukt design, kunsthåndværk og gaver.