Ofte stillede spørgsmål
Her kan du blandt andet finde hjælp til parkering, tips til cykelleje, information om bagageboksene på banegården og en vejledning til at blive gift på Odense Rådhus. Der er også en liste over helligdage, oplysninger om offentlig transport og meget mere.
Har du et spørgsmål, du ikke kan finde svaret på her er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på kontakt@visitodense.com - så svarer vi hurtigst muligt.
Cykling
Hvor kan jeg leje en cykel?
Du kan leje cykler hos First Grand Hotel, Hotel Cabinn, Nørregade Cykler og hos Swapfiets.
H.C. Andersens Hus
Hvad er adressen på H.C. Andersens Hus?
Hvor mange gæster kan der være i H.C. Andersens Hus ad gangen?
Det nye museum kan maksimalt tage imod 250 gæster ad gangen.
Hvor stort er H.C. Andersens Hus?
Selve museet dækker 5600 m2 - 2/3 befinder sig under jorden. Haven dækker 7000 m2 og til sammen er hele museumsarealet 9000 m2.
Er H.C. Andersens Hus kørestolsvenligt?
Museet er kørestolsvenligt. Man kommer ned til eventyrlandet i underetagen via en lang (ca. 110 meter) let skrånende ’rampe’, men den er kørestolsvenlig. Man kan dog også vælge at tage elevatoren.
SKAL man booke billet på forhånd til H.C. Andersens Hus?
Ja, det skal du. Klik her Bookinglink og book din billet til den dato og tidspunkt, du er interesseret i. Hvis der er overskydende billetter vil de blive solgt i museet, men man kan sagtens komme ud for at hele dagen er udsolgt på forhånd, hvis man tager chancen og dukker op uden at booke.
Må jeg spise medbragt mad i H.C. Andersens Hus?
Der er plads i haven til at du kan spise din medbragte mad. Hvis du ikke har taget noget med er der mulighed for at købe noget i museets restaurant DEILIG, der ligger lige ved siden af.
Må jeg tage min hund med i H.C. Andersens Hus?
Nej det må du ikke - heller ikke selvom den er lillebitte, sidder i en taske eller er smaddersød. Desværre.
Kan man booke en rundvisning på H.C. Andersens Hus?
Museet laver ikke rundvisninger inde i huset. Du kan booke en introduktion til H.C. Andersens Hus ude i haven. Introen varer 30 minutter og koster kr. 650,- max 30 personer. Derefter kan gæster besøge huset på egen hånd.
Må jeg tage klapvogn/barnevogn med i H.C. Andersens Hus?
Museet har to klapvogne til udlån. Det er ikke tilladt at medbringe egne barnevogne og klapvogne.
Hvad koster det at besøge H.C. Andersens Hus?
Prisen for voksne (18 og op) er 165 kr.
Grupper på min. 20 voksne betaler 155 kr. pr. person.
Børn under 18 er gratis.
BEMÆRK: det er nødvendigt at bestille billet online FØR besøget, også for børn, selvom de kommer gratis ind.
Hvor parkerer man bedst, når man besøger H.C. Andersens Hus?
P-15 i Odense P er tættest på huset. Du kan gå direkte fra P-kælderen via opgang P-15 og ind på museumsområdet.
Turistbusparkering
- korttidsparkering i bymidten (f.eks. i Sortebrødrestræde) er til afsætning/afhentning af turister.
- Langtidsparkering skal ske strækningen mellem Havnegade 106 og 110.
Praktisk information
Findes der puslefaciliteter i centrum, man kan benytte?
Ja, der findes flere steder, hvor der er pusle- og ammefaciliteter. Se nærmere her: Faciliteter for børnefamilier | VisitOdense
Hvor kan jeg parkere i Odense
Parkering
Klik her og se et kort over parkeringspladser i Odense. Du kan bl.a. sortere på pris, betalingsmuligheder og tidsbegrænsning.
Kan jeg sejle i kano på Odense Å?
Ja du kan. I perioder er adgangen begrænset på nogle strækninger. Klik og se et kort med information
Må jeg tage hunden med?
Hunde er velkomne mange steder.
Generelt er hunde ikke velkomne på restauranter, dette er dog op til den enkelte ejer. Sædvanligvis er der ikke noget problem hvis der er udendørs-servering.
Valuta
Danmark bruger danske kroner (DKK), ikke Euro, så sørg for at medbringe kontanter eller et gyldigt kreditkort. Generelt kan du bruge Visa og Mastercard alle vegne, og American Express er også vidt udbredt. Husk at tage din pinkode med.
Offentlige toiletter
Offentlige toiletter er over hele byen, og er typisk grå/sorte kabiner, hvoraf nogle er gratis og andre koster op til 5,-. Klik her for at finde det nærmeste.
Bagagebokse i Odense
Ja, der er bagagebokse på Odense Banegård ved siden af billetsalget.
Der er 4 størrelser:
- Small (35 cm x 45 cm x 85 cm) - 30 DKK/døgn
- Medium (52 cm x 45 cm x 85 cm) - 50 DKK/døgn
- Large (35 cm x 94 cm x 85 cm) - 60 DKK/døgn
- XL (52 cm x 94 cm x85 cm) - 80 DKK/døgn
Der kan betales med Dankort, Visa Dankort, Vpay, Visa Electron, MasterCard og MaestroCard.
Har I en liste over helligdage i Danmark?
Ja, det har vi. Det er vigtigt for vores gæster at vide at et besøg på en helligdag betyder at de fleste butikker holder lukket, også nogle af restauranterne. I Danmark har vi dog et ret afslappet forhold til helligdage og du kan altid finde et supermarked/restaurant/café/etc. der holder åbent.
For det meste er attraktionerne åbne uanset om det er helligdag eller ej - nogen holder endda åbent om mandagen, hvis den falder på en helligdag.
Helligdage i Danmark 2025
Nytårsdag 01. januar
Palmesøndag 13. april
Skærtorsdag 17. april
Langfredag 18. april
Påskedag 20. april
Anden Påskedag 21. april
Kristi Himmelfartsdag 29. maj
Grundlovsdag 05. juni (ikke en helligdag, men ofte en halv dag/lukkedag)
Pinsedag 08. juni
Anden Pinsedag 09. juni
Juleaftensdag 24. december
Første Juledag 25. december
Anden Juledag 26. december
Helligdage i Danmark 2026
Nytårsdag 01. januar
Palmesøndag 29. marts
Skærtorsdag 02. april
Langfredag 03. april
Påskedag 05. april
Anden Påskedag 06. april
Kristi Himmelfartsdag 14. maj
Grundlovsdag 05. juni (ikke en helligdag, men ofte en halv dag/lukkedag)
Pinsedag 24. juni
Anden Pinsedag 25. juni
Juleaftensdag 24. december
Første Juledag 25. december
Anden Juledag 26. december
Hvordan er vejret i Odense?
Klik her for en vejrudsigt fra den mest pålidelige vejrtjeneste for Odense.
Shopping
Hvad er åbningstiderne for Odenses butikker?
Det varierer for butik til butik, men de generelle åbningstider i centrum er mandag-torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-19, lørdag kl. 10-16. Den første søndag i måneden har mange butikker desuden åben.
Kan jeg besøge Odense Marcipan?
Desværre ikke. Af hensyn til de danske sikkerhedsregulativer for fødevareproducenter kan Odense Marcipan desværre ikke åbne dørene for rundvisninger. Du kan dog købe deres produkter i de fleste større dagligvarebutikker samt slikbutikker i Odense (og resten af Danmark).
Transport
Er der en lufthavn i Odense?
Ja det er der skam. Lige nord for Odense finder du Hans Christian Andersen Airport.
Hvor kan jeg leje en bil?
Du kan finde flere muligheder for biludlejning her
Kan jeg tage cyklen med på letbanen?
Ja, det kan du - endda helt gratis. Det samme gælder løbehjul, skateboards, barnevogne, klapvogne m.m. Husk at holde fast i din cykel, så den ikke vælter.
Har du flere spørgsmål vedr. Odense Letbane? Prøv at kigge på denne side https://www.odenseletbane.dk/praktisk-information
Hvor kan jeg finde tog- og bustider?
På www.rejseplanen.dk kan du planlægge din tur rundt i Danmark med offentlig transport, samt booke og betale din billet.
Hvor er miljøzonen i Odense?
Odense er en af de byer, der har en miljøzone. Inden for miljøzonen skal dieseldrevne lastbiler, busser, varebiler og personbiler overholde særlige krav til partikeludslip. Zonen er begrænset af Ring 2 og der er ved alle indfaldsveje markeret med tydelig skiltning at du nu er på vej ind- eller ud af miljøzonen.
Du kan se et kort over miljøzonen her
Her kan du se hvad det er, du skal leve op til for at måtte køre ind i miljøzonen i en dieselbil - regler for køretøjer i miljøzonen
Hvad er et rejsekort?
Rejsekortet er et elektronisk billetsystem, som du kan bruge når du rejser med bus, tog og metro. Rejsekortet samler de forskellige operatører, rejsezoner, billetsystemer og rabatmuligheder i et fælles system, der gør det nemmere for passagerer at benytte sig af offentlig transport i Danmark.
Hvor kan jeg købe billet til Odense Letbane?
Denne nemmeste og billigste måde at rejse med letbanen er ved at scanne QR-koden, du finder på alle stationerne.
Den leder ind til en betalingsløsning, der fungerer på alle nyere smartphones. Samtidig er det den billigste løsning til kun 15 kr. pr. gang.
Præcis som i busserne kan du betale med rejsekort og appen Rejsebillet. Du kan dog også købe billet i følgende butikker, der alle ligger tæt på en letbanestation:
- Tarup Center - Løvbjerg
- Bolbro - Click & Collect
- Vesterbro - Føtex Vesterbro
- Kongensgade - Slikparadiset
- Odense Banegård - Fynbus Kundecenter
- Albani Torv - Politikens Kiosk og Føtex Food
- Benedikts Plads - Superbrugsen
- Palnatokesvej - Superbrugsen
- Korsløkke - Saigon Marked
- Rosengårdcentret - RGC information
- Bilka - Bilkas Kundeservice
- Cortex Park - Café På Mawis
- SDU - Academic Books
- Hjallese Station - Rises Brød
Har du flere spørgsmål vedr. Odense Letbane, så prøv at kigge på denne side https://www.odenseletbane.dk/praktisk-information
Findes der en busbillet til Fyn med rabat?
Ja, det gør der.
Skal du på bytur, strandtur, rundtur eller noget helt andet? Med en dagsbillet i hånden kommer du nemt og billigt rundt til alle fynske byer og seværdigheder. Du kan faktisk køre ligeså langt og ligeså meget, du overhovedet orker på den valgte dag for kun 75 kroner.
Sådan gør du:
Det er ganske nemt. Køb din billet i RejseBillet-appen eller i Fynbus billetcenter. Du kan ikke købe billetten kontant i bussen. Dagsbilletten koster som sagt 75 kr. for én person og dækker:
- Rejs frit på hele Fyn og Langeland med FynBus’ busser og Odense Letbane
- Billetten gælder hele den valgte købsdag og til rejser der starter før kl. 03.59 den næste dag
- Du kan gratis tage to børn under 12 år med på billetten
- Billetten gælder i FynBus’ busser og Odense Letbane.
Taxi i Odense
Odense Taxa Syd: (+45) 66 15 44 15
Odense 4x27: (+45) 27 27 27 27
Odense Taxi: (+45) 66 12 27 12
Taxi365: (+45) 72 72 72 52
Gratis transport
Odense har en gratis city bus, der kører ca. hver 20. minut. Se det nærmeste stoppested her
Turistkontor
Findes der et bykort over Odense?
Ja, du kan hente og downloade bykort og andre relevante brochurer om Odense her: Download brochurer om Odense
I forhallen på Odense Rådhus og i Borgernes Hus ved Odense Banegård er det ligeledes muligt at rekvirere bykort og andre turistbrochurer.
Hvor finder jeg turistkontoret?
PT er der ikke noget åbent turistkontor i Odense. Hvis du har brug for information er du velkommen til at besøge Borgernes Hus ved banegården, hvor du kan finde et udvalg af informationsmateriale, eller du kan ringe til os. Vores telefoner er åbne på hverdage.
Om sommeren kan du støde på os på gaden i centrum med vores mobile informationscykler. Som oftest vil vi stå foran Rådhuset på Flakhaven og også gerne i den gamle bydel ved H.C. Andersen Museet.
Vielser
Hvordan kan jeg blive gift i Odense?
På Odense Kommunes hjemmeside kan du se præcist, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil giftes.