Aktive oplevelser under åben himmel
Med et netværk af vandre- og cykelruter, der udspringer fra centrum, giver Odense dig mulighed for at opleve smukke landskaber og grønne oaser uden at forlade byen.
Mærk solens varme, duft de nyudsprungne forårsblomster, og lad Odense fylde dig med ny energi.
Når foråret rammer Odense, summer byen af liv! Caféernes terrasser fyldes med glade gæster, mens loppemarkeder blomstrer, og byens parker lokker med grønne pauser. Gå ad hyggelige gader fra H.C. Andersens Hus til Carl Nielsen Museet, eller snup en cykeltur langs Odense Å.
Skal der fart på? Prøv mountainbikesporene på Stige Ø eller besøg en af skaterbanerne. Uanset om du søger ro, kultur eller action, er foråret i Odense fyldt med oplevelser. Kom og mærk energien!
Så har vi samlet de gode tilbud på de her sider.
Odense er en dejlig by at besøge, ikke kun om foråret. Her er nogle af de ting Odense er kendt for hele året rundt.