Gå til indhold

Ferie for 2 i Odense

Foto: Johan Joensen

Har I brug for en pause fra hverdagen og brug for god tid til at nyde hinanden? I Odense finder du et hav af restauranter, attraktioner, underholdning og skøn natur, der kan være med til at gøre jeres ferie helt perfekt.

ATTRAKTIONER OG UNDERHOLDNING

Hvad enten I søger kulturelle oplevelser, fysisk udfordring, natur eller hyggelig afslapning, så finder I det hele i Odense. Ønsker I en kulturel ferie, så er en tur på Brandts et oplagt valg, hvor der løbende er forskellige udstillinger og et super hyggeligt område omkring Brandts Passage. En historisk tur gennem H. C. Andersens fodspor kan også bringe jer på en eventyrlig rejse gennem tiden, hvor I også har mulighed for at besøge H. C. Andersens hus og museum. Derudover er der selvfølgelig rig mulighed for at benytte sig af alle byens shopping-faciliteter, der byder på alt fra store kendte butikskæder til små enestående forretninger.

Foto:Johan Joensen

Er I på udkig efter mere fysiske oplevelser kan en tur i klatrepark måske være en mulighed for jer. I Odense finder du nemlig både indendørs klatrehaller, samt udendørs klatring mellem trætoppene. En tur til Stige Ø, hvor I kan gå lange ture i det fantastiske bakkede landskab kan også anbefales, og er I til en tur på mountainbike, er Stige Ø også det oplagte valg. Hvis I blot er til en hyggelig gåtur, er området omkring Munkemose og Odense Å helt ideelt. I naturskønne omgivelser har I mulighed for at gå en tur langs åen og nyde synet af smukke træer der breder sig langs stien, samt lyden af åens rindende vand. Ved Munkemose har I også mulighed for at leje en vandcykel og tage turen langs åen, på vand i stedet for land.

Foruden dette kan I også besøge andre af ”Odenses mest besøgte attraktioner”.

Foto:Johan Joensen

GASTRONOMI

Men ingen ferie uden god mad. Odense byder på cafeer, restauranter og vinbarer i massevis. Så hvis I skal have en god kop kaffe med på gåturen, eller blot ønsker at sidde og nyde byen med en kop kaffe eller måske en øl eller et glas vin, så er der rig mulighed for det på en af byens mange cafeer. Her har I også mulighed for at få en lækker frokost i løbet af dagen.

Og så er der vel ingen bedre måde at slutte dagen af på, end med fantastisk mad, og hvad enten I er til streetfood eller et besøg på en finere restaurant, så er mulighederne mange. Ved Odense Havn finder I Storms Pakhus - et lokalt streetfood marked, hvor der findes et utal af lækre spisesteder. Her vil I opleve en afslappet og autentisk stemning, hvor I kan vælge lige præcis den mad som i hver især har lyst til.

Ønsker I en romantisk aften med forkælelse på en af Odenses finere restauranter, kan I eksempelvis besøge Restaurant Pasfall eller Sortebro Kro. Her vil I kunne få en hel aften til at gå med udsøgt mad, god vin og store gastronomiske oplevelser.

Hvis I skal runde aftenen helt perfekt af, så skal I en tur forbi en af byens vinbarer. Med en hyggelig stemning og atmosfære er dette en fantastisk mulighed for at koble helt af og kigge hinanden dybt i øjnene, mens I nyder et lækkert glas vin.

Foto:Elvinas

OVERNATNING

Byder jeres tur på overnatning, kan I bo på et af byens mange dejlige hoteller, leje et sommerhus, bo på B&B eller måske tage en tur i shelter ude i naturen. Se alle mulighederne her

 

Forfatter: Fie Knoldsborg

Find out what we are up to: