Så nemt er det at parkere i Odense
Hvis du kører til Odense i egen bil kan du enten vælge at parkere på Odense P Syd (det er gratis og der er ingen tidsbegrænsning), og tage turen ind til centrum i letbanen for kun 15 kr.
Har du brug for at have bilen med ind i centrum kan du med fordel parkere i Odense P City, hvorfra der er opgange til Vestergade, Fisketorvet, Overgade og det nye Hans Christian Andersen Museum.
Hvis du ankommer i en turistbus er der flere muligheder for at parkere i centrum. På Odenserundt.dk kan du se dem på et interaktivt kort, hvor du også kan se hvilke regler og begrænsninger, der er på de enkelte pladser.