Attraktioner i Odense
Odense har masser af attraktioner for hele familien. Særligt H.C. Andersen, Danmarks historie og kunst er temaer, hvor vi har meget at byde på.
Hvad er Odense kendt for?
Som H. C. Andersens hjemby giver vi jer mulighed for at komme tættere på digteren end nogen andre steder i verden, hvor I med en tur gennem H. C. Andersens fodspor kan genopleve hans liv. I kan også udforske Danmarks historie i Den Fynske Landsby, på bymuseet TID eller på Danmarks Jernbanemuseum.
Derudover rummer Odense flere fantastiske museer, såsom Tidens Samling og Odense Bunkermuseum. Vi byder også på en oplevelse af en levende fortid i Odins Odense, hvor I kan mærke livet fra dengang jernalder blev til vikingetid.
Klassikerne
Kunst er soulfood
I Odense kan du gå fra udstillinger med internationalt anerkendte kunstnere til up-and-coming lokale talenter i byens gallerier på få minutter. Nyd bredden og variationen og gå ikke glip af de mange skulpturer, statuer og street art værker undervejs.






























