Der venter massevis af store og små oplevelser I Odense, og du kan nå flere af dem med en endagstur. En af fordelene ved Odense er nemlig at afstandene mellem attraktioner og spisesteder i centrum er kort, så der er god mulighed for at nå rundt til flere steder på en dag, og meget af det kan du nå med en gåtur eller en lille cykeltur.
Fyn’s hovedstad har lidt af det hele. Smuk natur, unikke attraktioner og masser af charmerende spisesteder – om du vil på restaurant om aftenen eller nyde en afslappet frokost, så har Odense nogle af de lækreste gastronomiske oplevelser.
Hvis din endagstur foregår med tog, skal du vide at særlige tiltag er sat i værk, så brug af togene imødekommer myndighedernes anbefalinger. Vil du vide mere, kan du læse om at rejse med tog i Corona-tiden her.