Top tips for de lækkersultne
Når man lige er i humør til noget sødt, så er her en guide til favoritstederne i Odense. Hvor går de lokale hen når de skal købe træstammer? Hvor får man den bedste cheesecake? Er det muligt at finde den perfekte kringle i Odense? Læs med og bliv klogere lige her
5 uundgåelige steder for den lækkersultne
Trænger du til noget, der kan dulme din sukkerafhængighed og være kirsebærret på toppen af din allerede fantastiske dag i Odense? Så er de 5 uundgåelige lækkerier unægteligt det rette sted for dig. Vores lokale kage connoisseur giver her 5 bud på steder du kan forkæle din søde tand.
Mortens Chokolade – Håndlavede chokolader med smag i verdensklasse: Der er noget særligt over chokolade, som er håndlavede fra bunden, og det kan både ses og smages hos Mortens Chokolade. Fire gange om året bliver sortimentet opdateret med en ny chokoladekollektion, der er tilpasset årstiden, højtiden eller de ting, der nu sker i Odense.

Mortens Chokolade
Wendorff – Klassisk dansk bager/konditor kager med lokale råvarer og top-kvalitet: En kort beskrivelse kunne lyde sådan her: 20% ekstra kvalitet for 10% ekstra pris. Deres brød og kager ligger over standard. Ganske enkelt. For de prisbevidste, bør det nævnes at de måske lige koster 2 kroner ekstra, men det er hurtigt glemt, når først du har sat tænderne i en kage eller brød, som altid har en perfekt afbagning, konsistens og smag. Orker du ikke en sløj crossaint ved morgenbordet eller en halvtør kage til eftermiddagskaffen, så er Wendorff det sikre valg.

Bager Wendorff Odense
Hvad kan man sige om Il Gusto? Her kan du købe hjemmelavet is efter italienske traditioner - og så er det den isbutik i Odense, der har eksisteret i længst tid - det siger noget om kvaliteten.

Il Gusto, hjemmelavet italiensk is
Flere lækkerier

The Pie Project

Mr. Torp i Vintapperstræde

A.C. Perch’s Thehandel





