Emil er byvært i Odense

Emils tips til en aktiv dag i Odense

Foto: Sascha

Hej, mit navn er Emil. Jeg er 24 år og til daglig studerer jeg biokemi og molekylær biologi på SDU i Odense. Jeg nyder at være aktiv og udforske forskellige sportsgrene og aktiviteter. Derfor kommer jeg her med 3 af mine favoritsteder til en aktiv dag i Odense.

https://www.visitodense.dk/turist/oplev-odense/det-hyggelige-lokale-liv/johannes-kulturfavoritter-i-odense

Foto:Andreas Bastiansen

Forskellig sport ved Odense havn

Et af de områder i Odense, der har oplevet en kæmpe udvikling i løbet af de seneste år, er Odense havn. Hvad end man er til beach-volley, basketball, minigolf, bordtennis eller en frisk dukkert, så byder Odense havn på lidt af det hele. Der er altid god atmosfære på havnen, og man kommer ofte til at møde og evt. dyste med eller imod nye mennesker.

Discgolf i Bolbro

Bolbro DiscGolfPark byder på en række discgolf baner beliggende i den flotte natur i Bolbro området lidt uden for Odense centrum. Parken byder på sjove og udfordrende baner, uanset om man er rutineret discgolf-spiller, eller om man kaster en frisbee for første gang. Medbring egen frisbee eller lej frisbee derude og nyd en aktiv dag iblandt grønne omgivelser.

Vandcykler ved Odense Aafart

Hvis man er til sejlture i flotte omgivelser, men samtidig vil være lidt aktiv skal man ikke lede længere end Odense Aafart. Beliggende ved de grønne omgivelser ved Munke Mose i hjertet af Odense, kan man leje vandcykler og sejle rundt og nyde roen på åen og den flotte natur.