Isa Dawn Whyte Jensen

Foto:Rico Feldfoss&Rico Feldfoss
Historisk, ekspanderende og charmerende

Bag om Isa Dawn Whyte Jensen

58 år
Født og opvokset i London
Flyttede til Odense i 2002
Bor i Odense M
Gift og mor til en voksen datter fra et tidligere forhold

Historisk, ekspanderende og charmerende

Sådan er Odense ifølge Isa Dawn Whyte Jensen, som er kreativ direktør i lampevirksomheden Le Klint og grundlægger af The Love & Light Project. Men hvor er hendes personlige favoritsteder i byen? Få inspiration her.

Isa anbefaler

Mangfoldighed og international stemning

Kulturmaskinen byder alle slags mennesker velkommen, og det kan jeg godt lide ved stedet. Samtidig har de en lang række aktiviteter for alle – lige fra unge til gamle og mødregrupper, så
det er ikke bare begrænset til et musiksted. De har også en café, hvor du kan slappe af, de har kreative værksteder, og så er der virkelig variation i deres begivenheder. Jeg skal selv synge der til en jazzkoncert i efteråret, og de har alt fra foredrag til standup og pride-fester på programmet.

Arkitekturen på det nye H. C. Andersens Hus er fantastisk og designet af den verdenskendte japanske arkitekt Kengo Kuma. Jeg synes, det er en genial måde at bringe noget international stemning ind i byen på. Jeg er også vild med museets måde at udstille på, fordi du som publikum kan følge historien om H.C. Andersen trin for trin. Det er ikke for tungt, men en let oplevelse, og igen er det et perfekt sted for alle.

    Foto: Thomas Mørkeberg
    Foto: Rico Feldfoss

    Smørrebrød og champagne på stjerneniveau

    Restaurant HOS fokuserer på smørrebrød med et twist. Selvom jeg ikke er dansker, har jeg selvfølgelig spist traditionelt dansk smørrebrød før, men det kan slet ikke sammenlignes med maden på Restaurant HOS. Det er meget sofistikeret, og folk skal komme og opleve, hvordan de tager smørrebrød op til et helt andet stjerneniveau. Det er virkelig lækkert, og også deres vin og desserter er guddommelige.

    Der er den skønneste champagnebar i Pogestræde, og Champagniet har altid mindst 50 forskellige slags champagne på køl. På menukortet er der også tapas, osteanretninger og små kolde retter, som går godt sammen med champagnen. De to ejere er rigtig gode til at fortælle om maden og champagnen, og så er de begge søde og jordnære mennesker. Det er en stor oplevelse at komme der og nyde stemningen og de dejlige bobler.

    Foto: Restaurant HOS
    Foto: Johan Joensen

    Kontrasternes by

    Jeg elsker området ved Fruens Bøge, og specielt i foråret og i sommertiden bliver du mødt af så mange forskellige fugle i og omkring Skovsøen. Jeg er lidt slem, for jeg starter altid med at købe en lækker is i ishuset, og så går jeg tur. Det er et smukt sted, og jeg er vild med, at det er så naturligt. Når træerne bliver gamle, og grenene knækker, bliver det selvfølgelig samlet op, men ellers er skoven meget urørt. Og gåturen langs stien til zoologisk have er også magisk.

    Odense Havn er jeg vild med, og jeg elsker, at det er blevet en helt ny del af byen. Folk spiller basket, svømmer i havnebadet, går ture ved vandet, og børn leger ved de små springvand ved siden af havnebadet. Der sker så meget på ét sted, og det er et dejligt sted at nyde livet i solen, mens de smukke både kommer sejlende ind. Da jeg kom til Odense i 2002, var der hverken boliger eller liv på havnen, så det er helt fantastisk at opleve den forvandling.

    Foto:Rico Feldfoss

    Små nichede butikker

    Mit absolut yndlingssted at shoppe er hos dr. Adams. Det er et cool sted med designertøj fra hele verden, som du kan mikse og matche, mens du er i butikken. Der er en helt fantastisk service fra de ansatte i butikken og næsten for fantastisk, for det betyder, at jeg bruger rigtig mange penge derinde. Men du kan også bruge stedet som inspiration til, hvad der hitter inden for modeverdenen lige nu.

    Måske vil du også gerne møde

    Charlotte drikker kaffe
    Charlotte Gueniau, odenseansk parisienne
    Nathalie på I Pupi Siciliani II
    Nathalie Dahl, bæredygtig botanikkunstner
    Mads Herskind-portræt_bred
    Mads Herskind, dedikeret foodie
    Helene Ottosen roed laenestol_bred
    Helene Ottosen, pakhuschef
    Jonathan Kvium gennem skulptur
    Jonathan Kvium, Galleri Albert Contemporary
    Nathalie på I Pupi Siciliani II
    Din lokale guide