Det grønne Odense
Odenses grønne områder er et historisk kendetegn for byen. Odense Å løber gennem byen, og med en bymidte uden biltrafik samt 120 parker og haver giver naturen og de grønne områder i Odense dig utallige muligheder for at slappe af og udforske byen i et roligere tempo.
Allerede i 1930’erne gjorde man sig de første tanker om, at Odense skulle være en grøn by. I dag arbejder man for at sikre, at alle odenseanere har højst 300 meter til et grønt område – også når byen udvikler sig. Byens grønne kvaliteter ligger dybt i de lokales bevidsthed, og det mærker du tydeligt, når du bevæger dig gennem byen. For lige her i den fynske hovedstad skal man ikke vælge mellem storbyliv og naturens ro. I Odense hører de to ting sammen.
Oplevelser under åben himmel
Uanset om du foretrækker en rolig gåtur langs åen, en længere vandretur ud i det grønne eller en endnu længere cykeltur til små landsbyer eller kyster, så er mulighederne lige uden for døren i centrum af Odense.
Parker og haver
At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha'H.C. Andersen
Naturområder
Naturfitness
Forslag til gåture i Odense
Her deler vi nogle af vores yndlingsruter med jer. Her er ruter i skoven, ruter langs vandet, korte, lange og snirklede ruter. De er tegnet i Google Maps, så det er let at følge dem. God gåtur :)



































