Legepladsen i Munkemose drone

Eventyrlig weekend i Odense

Foto: Benjamin Dalby

Gå i fodsporene af den verdenskendte odenseanske forfatter, H. C. Andersen, og besøg byens allermest eventyrlige attraktioner, aktiviteter og spisesteder. Du får her et bud på, hvordan du får mest muligt ud af din dyrebare fritid sammen med den eneste ene, vennerne eller familien.

H.C. Andersen Skoven

Foto:Benjamin Dalby

Fredag

Start jeres eventyrlige weekend med en tur til Den Fynske Landsby, hvor I kan komme en tur på landet midt inde i byen. Her kan I udforske den fynske historie og deltage i museets aktiviteter og arrangementer og mærke en autentisk landsbystemning fra 1800-tallet. I har også mulighed for at komme ud og køre med landsbyens hestevogn.

Hvis I vil udforske de naturskønne omgivelser i området omkring Den Fynske Landsby, kan I gå en tur omkring Skovsøen, der ligger ganske tæt på. I dette område er der også flere legepladser, som er en del af legeruten, som børnene kan benytte sig af.

Aftensmad

I Odense er der et utal af gode restauranter og spisesteder, så der er rig mulighed for at få lige det, som hjertet begærer. I kan med fordel besøge et af Odenses streetfood steder, hvor det er muligt at vælge fra op mod 24 forskellige madboder. Dermed kan I hver især nyde lige den mad i har lyst til, i super hyggelige omgivelser.

Foto:Ard Jongsma

Lørdag

Tid til oplevelser

Start lørdagen med et besøg på Danmarks Jernbanemuseum, hvor I kan opleve den danske jernbanehistorie på nært hold. I kan opleve museets mange veterantog, Odin-ekspressen, den orange traktor fra Olsen Banden, få et indblik i fortidens royale togrejser og benytte den store udendørs legeplads. Kort sagt er der læring og underholdning for hele familien.

Frokost

Efterfølgende kan I bevæge jer over byens bro og ind i hjertet af Odense Centrum. I byens hyggelige gågader finder I alverdens cafeer og restauranter, hvor I kan nyde en lækker frokost.

Tid til flere oplevelser

Når frokosten er veloverstået, kan en tur til Munke Mose anbefales. Herfra kan I begive jer en tur ud af Odense Å med Odense Aafart. Ruten starter ved Munke Mose og varer ca. en time, med tre stop undervejs. I har dog også mulighed for at starte eller stoppe jeres tur ved et af de tre stop. Et af disse er Odense Zoo, hvor I med fordel kan bruge eftermiddagen på at se alle havens dyr, være med til at fodre giraffer og tage på skovtur i 12 meters højde. Efterfølgende kan I jo med fordel tage turen tilbage med Aafarten, samme vej som I kom fra.

Aftensmad

Efter en begivenhedsrig dag, er der ingen bedre måde at slutte på, end med et godt måltid. Mulighederne i centrum af Odense er mange, så hvad enten I er til burger, pasta, pizza eller bøf, så finder I det hele inden for kort afstand. Ønsker I en gastronomisk oplevelse for hele familien byder Odense også på flere gourmet-restauranter.

Efter aftenens måltid, kan jeres dag sluttes perfekt af, med en is og en gåtur i Odenses hyggelige gågade eller i de naturskønne omgivelser ved Munke Mose og Eventyrhaven.

©Egeskov SlotFoto:Egeskov Slot

Søndag

Brunch

Hvilken bedre måde at slutte weekenden af på, end med en overdådig brunch? Start jeres sidste dag på en eventyrlig tur, med brunch på en af byens restauranter eller cafeer. Der er både mulighed for store imponerende brunchbuffeter samt smukke unikke brunchanretninger.

Tid til oplevelser

Inden jeres eventyr slutter helt, kan I med fordel lade turen gå forbi Egeskov Slot, der ligger ca. 30 km fra Odense. Her kan I opleve enestående udstillinger, en fantastisk smuk have, en kæmpestor labyrint og flere forskellige legepladser. Der er også mulighed for, at I kan købe en lækker frokost på et af slottets spisesteder.

Odense - en by du troede du kendte