Moderne storby med mere end 1000 års historie
Odense er en af Danmarks ældste byer – og samtidig en levende storby i udvikling. Her mødes fortid og nutid i byens gader, hvor du kan mærke historiens vingesus fra vikingetiden, middelalderen og H.C. Andersens tid. Fra Odense Å og gamle klostermure til moderne kulturhuse og kreative byrum

Fra vikinger til købstad
Odenses historie begynder længe før H.C. Andersen. Allerede i vikingetiden var området omkring Odense Å og Åsum et vigtigt knudepunkt for handel og håndværk. Navnet "Odense" stammer fra "Odins Vi" – et helligt sted for guden Odin. Fund som en over 30 cm lang dragtnål fra Skt. Jørgensparken og spor af bebyggelse viser, at her har været liv og aktivitet længe før byen officielt blev købstad.
VIDSTE DU AT - Der er fundet en vikingedragtnål i Odense, som er over 31 cm lang – en af de største af sin slags i Nordeuropa!VisitOdense
H.C. Andersens Odense
Den 2. april 1805 blev H.C. Andersen født i et lille hus i Hans Jensens Stræde. Dengang var Odense en provinsby med skomagere, vaskekoner og små håndværk. Barndommens indtryk prægede mange af Andersens eventyr, og selvom han siden blev verdensberømt, havde han sine rødder dybt forankret i byen. I dag kan du besøge både fødehjemmet og det nye H.C. Andersens Hus, hvor hans fortællinger folder sig ud i arkitektur, lyd og lys.
VIDSTE DU AT - Odense er ældre end København – den nævnes første gang i 988, og er dermed blandt de ældste byer i Norden.VisitOdense
Industriel vækst og forandring
I midten af 1800-tallet kom jernbanen til Odense, og byen voksede hurtigt. Nye fabrikker, bryggerier og boliger skød op, og Odense blev centrum for industri og transport. Arbejderkulturen blomstrede, og mange af de gamle industribygninger eksisterer stadig – nu som kulturhuse, restauranter eller kontorer.
Odense i dag – fortid i fremtidens byrum
I dag er Odense i gang med en omfattende byomdannelse, hvor gamle fabrikker forvandles til kreative miljøer og kulturhuse. Den historiske bykerne er blevet forbundet med åen og grønne områder, og de mange lag i byens historie er bevaret og sat i spil på ny. Museerne, street art, skulpturer og stemningsfulde gader inviterer dig til at gå på opdagelse – både i fortiden og i nutidens kreative byliv.
Klar til at opleve Odenses historie i virkeligheden?
Følg vores digitale vikingerute eller besøg et af vores historiske museer – og gå på opdagelse i en by, hvor historien lever videre i gaderne.
Digitale byvandringer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration året rundt
















