En dag med fynsk historie og gode minder

Foto: Ard Jongsma

Start din rejse med lokal morgenmad på Café Fleurí, nyd stilfuld sejltur med Aafarten og oplev Den Fynske Landsby, efterfulgt af frokost på Restaurant Carlslund. Afslut med en dukkert i havnebadet og aftensmad på Restaurant Nordatlanten eller Storms Pakhus og skab minder for livet..

Cafe Fleuri skilt
Søren Brønserud

Café Fleurí

Start dagen på en god måde med en brunch på Café Fleurí - hvis du hører til de morgenduelige åbner de allerede kl. 8. Hvis du hellere vil fange noget på farten kan du kigge ind hos Surdejsbrødet. Begge dele ligger i Nørregade, der er en del af den gamle bydel i Odense.

Odense Aafart med gæster
Peredo Media

En sejltur på Odense Å

Vidste du at sangen "sejle op af åen" handler om en sejltur på Odense Å? Bådene på åen har sejlet siden 1882, hvor ruten blev oprettet for at sejle det bedre borgerskab ud til Fruens Bøge, så de kunne tage på skovtur. I starten var det robåde, men de blev hurtigt erstattet af dampbåde, der i dag er erstattet af elektriske både, så du kan nyde roen i naturen langs åen.

Den Fynske Landsby - børn på bro
Ard Jongsma

Den fynske landsby

Frilandsmuseet Den Fynske Landsby ligger i Fruens Bøge ikke langt fra Aafartens endestation. Her formidles livet på landet i 1800-tallet - dengang bæredygtighed var en livsnødvendighed og ikke et trendy buzzword. Efter landsbyen kan du snuppe frokosten på Restaurant Carlslund, der har ligget i Fruens Bøge siden 1871 - altså ca. samtidig med Aafartens opstart.

Du kan sejle retur med Odense Aafart eller tage bussen tilbage til centrum. Der er et stop tæt på. Du kan se køreplanen og et kort over stoppesteder på www.fynbus.dk

Odense Havnebad sommer drone
Skytte Visuals

Odense Havn

Kig ned på havnen og tag evt. en dukkert i havnebadet (gratis). Odense havn er gået fra at være en industrihavn til nu at være et samlingssted, hvor mennesker gerne vil være. Her kan du spille basket, lege med vand eller bare gå en hyggelig tur langs vandet. Slut af med en lækker aftensmad på f.eks. Nordatlanten eller på street food markedet Storms Pakhus.

Måske er du også interesseret i:

Veterantog med damp
Tag på historisk opdagelse i Odense
Brandts klassisk maleri og skulptur
Det kan du nå på en dag - for kunstinteresserede