Regnvejr med reflektion og paraply

Se hvad du kan lave i Odense i regnvejr

Foto: Colourbox

Her er vores tips til, hvad du og din familie kan lave i Odense på en regnvejrsdag. Vidste du at vi har mere end 15 attraktioner du kan besøge, Danmarks måske hyggeligste gågade og et af Danmarks ældste indkøbscentre Rosengårdcentret med nu over 150 butikker.

Der er absolut ingen grund til at kede sig i Odense, selvom vejret ikke helt er med dig. Her kommer vores bud på de bedste regnvejrsaktiviteter for børn og voksne. Vidste du at vi har mere end 15 attraktioner du kan besøge, Danmarks måske hyggeligste gågade og et af Danmarks ældste indkøbscentre, Rosengårdcentret, med nu over 150 butikker?

DET SKAL DU OPLEVE

H.C. Andersens Museum
Dette nye museum, der åbnede i januar 2018, viser vores berømte eventyrforfatter på en helt ny måde, der fokuserer på hans kunstneriske side. Forvent pangfarver, papirklip og virtual reality briller.

Bymuseum Møntergården
Her ser du byens historie helt tilbage fra oldtiden og op til nyere tid. Udstillingen er illustreret med masser af lokale arkæologiske fund, filmstumper og lydspor. Der er desuden flere aktivitetsmuligheder for børn.

Tidens Samling
En privat samling af hverdagsgenstande fra omkring 1900 til og med 1990-erne. Tidens Samling er et hands-on museum, hvor du må sidde i møblerne, prøve tøjet og lytte til pladerne. Slut af i caféen med the og kiksekage.

Danmarks Jernbanemuseum
her er 10.000 m2 museum med gamle, danske tog, som du kan udforske. Som på Tidens Samling er næsten alting tilgængeligt og udstillingen må gerne berøres :-) Mange aktivitetsmuligheder for børn.

Brandts
Den gamle fabriksbygning i Latinerkvarteret rummer 3 etagers kunstudstillinger. Her er altid noget for enhver smag. Besøg deres hjemmeside for at se, hvad de viser aktuelt.Odense Domkirke
Kirken stod færdig i 1499 og afløste dengang en trækirke (den brændte), der stod på næsten samme sted. Kirken er opkaldt efter Kong Knud den Hellige, der blev dræbt her i byen. I krypten finder man 4 kongegrave samt flere danske historiske personligheder.

Man gaaer først saa gruelig meget ondt igjennem, og saa bliver man berømt.
H.C. Andersen

#VisitOdense på en regnvejrsdag

DET SKAL DU PRØVE

Biocity Odense
En klassisk aktivitet på en regnvejrsdag og Biocity Odense byder på alle de nyeste film på store lærreder, behagelige sæder og med super lyd.

Bowl'n'fun
Her er restaurant, bowlingbaner, escape rooms, minigolf, gokart, Laser Action Hero og skydesimulator. Så burde hele familien vist være dækket ind.

Klosterbakkens Svømmehal
Byens mest centrale svømmehal med 25 meter baner. Svømmehallen er indrettet med motionsrum og kurbalkon med bl.a. spa, sauna og dampbad.

Bolbro Svømmehal
Denne svømmehal skal du vælge, hvis du har børn med. Her er vandrutsjebane, varmtvandsbassin og børne / legebassin. 

SHOP TIL DET BLIVER TØRVEJR

Magasin
Navnet taler næsten for sig selv. Lige i starten af Odenses gågade ligger Magasin med shopping i 4 etager. Der er åbent fra 10 til 20 alle ugens dage.

Rosengårdcentret
centret ligger i den sydøstlige del af byen lige ud til Ring 2. Centret er et af Danmarks ældste og huser mere end 150 butikker under et tag.

IKEA Odense
Danmarks største IKEA ligger lige ved siden af Rosengårdcentret. Her er 34000 m2 designermøbler og små finurlige ting, du ikke vidste at du manglede. Glem ikke at et hvert ordentligt IKEA besøg indebærer en gang svenske kötbullar med mos og sylt.

Det skal du smage