Få varmen med en lækker kop kakao
Ligegyldigt om man er til den klassiske varme kakao med flødeskum, hjemmelavet varm chokolade eller er mere til de eksperimenterende variationer, så er der noget for en hver smag.
Alle årstider har deres charme og selv på en kold dag, er et besøg i Odense en fornøjelse, især for kakaoelskere. Der er få ting, der er ligeså hyggeligt, som at sidde indendørs på en af byens cafeer med en stor kop varm kakao og bruge tiden sammen med familie og venner. Ligegyldigt om man er til den klassiske varme kakao med flødeskum, hjemmelavet varm chokolade eller er mere til de eksperimenterende variationer, så er der noget for en hver smag.
I den gamle bydel, er der meget mere at se end kun H.C. Andersen. Imellem alle de gamle bygninger, findes Odeon, byens store musik, teater og konferencehus. Her findes Cafe Odeon Social, som ud over et stort udvalg af varme drikke, har hele to forskellige udgaver af deres varme kakao. Fra en simpel kop varm kaffe, måske endda med en gang flødeskum, eller en kop varm kakao med Daim eller Oreo topping.
Det at skulle vælge mellem varm kakao og varm chokolade kan være svært, for begge er lige lækre. Hos Fredos Coffee Right er valget endnu svære med fire lækre chokolade drikke. Fra den traditionelle varme kakao til den varme chokolade, til den varme hvide chokolade og Mochaccino, et mix af kaffe og chokolade, er det svært ikke at have lyst til at bestille alle fire, bare for lige at smage.
For de mere eksotiske varianter, kan Cafe Kræz være et muligt stop. Her kan man smage en kop skøn varm kop kakao med et tvist af vaniljesirup. For en endnu sødere version af kakao, kan den Odenseanske kæde Nelle’s være stedet. Fem steder i byen, inklusive Storms Pakhus og Munke mose, kan man smage en kop varm kakao med karamelflødeskum og daimkugler. Hvis den søde tand knap er så stor, har begge steder også en ganske almindelig kop varm kakao.
Papas Papbar er det perfekte sted, hvis man har masser af tid. Udover en fantastisk kop varm chokolade, har de over 600 forskellige brætspil, man kan spille mens man sidder på cafeen. Pludseligt virker det at vælge mellem hvid, lys og mørk chokolade, knap så svært som at finde et spil at spille.
Nogle gange er kakao med et lille tvist af alkohol er lige hvad man behøver. Riceteria har et par lækre versioner af deres varme kakao. Lige fra en kop varm kakao med Baileys, til en med cointreau, rom og revet appelsinskal, eller de mere traditionelle med flødeskum, skumfiduser, karamel eller chili/kanel topping.
Artikel af Sofie Schäfler