Grønne fristeder
Fyn er også kendt som Danmarks have og Odense bliver ofte kaldt Fyns hovedstad.
Odense er særligt smuk i foråret, når træerne langs åen springer ud og de lokale benytter hver en chance til at slikke sol i byens parker.
Efter en lang, våd og grå vinter er det fantastisk at komme ud og nyde frisk luft og lysegrønne knopper, duften af græs og lun jord, lyden af ænderne i åen og smagen af årets første is.
Odense er en dejlig by at besøge, ikke kun om foråret. Her er nogle af de ting Odense er kendt for hele året rundt.