Guldrammer i Landskabet
Flere steder på Fyn er der stillet guldrammer op i det åbne landskab. Faaborg Museum har 8 rammer, der matcher nogle af deres malerier og Johannes Larsen Museet er også i gang. Du kan downloade appen Historiejagt Fyn og se præcist hvor rammerne står. En af de oplevelser man får, er at naturen har ændret sig radikalt på de ca. hundrede år, der er gået siden Syberg, Larsen og deres omgangskreds slog deres folder på Fyn.
Historiejagt Fyn appen
Denne gratis app er udviklet i samarbejde mellem de fynske museer og Kulturregion Fyn. Den indeholder ikke kun ruten Malernes Fyn, men også ”Uhyggelige Odense”, ”Det Royale Fyn”, ”Óttars Rejse” og ”Toner fra Fyn”, der guider dig rundt i den Fynske kulturhistorie. Kunstruten kan udforskes til fods, på cykel og i bil.