VisitOdense
Håndboldkamp
Foto: Tophåndbold | Lau Nielsen

Kvindernes Final4 i håndbold

Velkommen til Odense

Skal du til Final4 i Odense? Vi glæder os til at byde dig velkommen i Odense. Byen summer af god stemning og et hav af store og små oplevelser. På denne side guider vi dig til alt lige fra parkering, praktisk information og offentlig transport til spisesteder, oplevelser – og alt dét, du skal bruge, for at få et dejligt ophold i byen.

Få mest ud af dit besøg i Odense

Er du til museumsture og gode historier? Lækker wellness? Eller måske vil du bare gerne lidt på glatis? Få hele pakken, når du besøger Odense.

Start dit besøg på en af byens mange restauranter, caféer og ølbarer eller dyk ned i nogen af de mange spændende events i byen.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for parkering?

Der findes 1900 p-pladser ved arenaen, og det er gratis at parkere. Derudover findes der også over 26 ladestandere til el-biler. Handicapparkering findes lige over for indgangen til arenaen.

Tager du kollektiv trafik?

Tager du kollektiv trafik til arenaen, er der bus og letbane stoppesteder i gå-afstand. Odense Letbane kører (næsten) lige til døren. Stå af ved BILKA og følg stien til Odense Congress Center og Jyske Bank Arena. Ruten er ca. 1,5 km. og tager ca. 20 min. Fynbus har stoppested på Ørbækvej, stoppested Odense Congress Center. Ca. 500 m. i gå-afstand til Odense Congress Center og Jyske Bank Arena. Ruten er ca. 1,5 km. og tager 20 min. Find aktuel rejsetider på www.rejseplanen.dk.

Kommer du med toget?

Det er let at tage toget til Odense, da der er flere afgange i timen fra både Sjælland og Jylland. 
Tjek www.dsb.dk , www.gocollective.dk eller www.rejseplanen.dk for at planlægge din rejse.

Du kan komme til Jyske Bank Arena med både bus og letbane. Se afsnittet om kollektiv trafik.

Er du i bil?

Kommer du ad E20 motorvejen, er nærmeste afkørsel "03 Odense". Følg skiltningen og tag afkørsel "301 Odense Ørbæk". I rundkørslen drejes af mod "301 Odense". Efter 2 km drejes der til højre i lyskrydset ind til Jyske Bank Arena.

Kommer I med turistbus?

Turistbusser kan aflevere passagerer ved indgangen til arenaen og derefter køre til grusparkeringen.

Det sker også mens du er her