Få varmen med en lækker kop kakao

Foto: Johan Joensen

Ligegyldigt om man er til den klassiske varme kakao med flødeskum, hjemmelavet varm chokolade eller er mere til de eksperimenterende variationer, så er der noget for en hver smag.

Alle årstider har deres charme og selv på en kold dag, er et besøg i Odense en fornøjelse, især for kakaoelskere. Der er få ting, der er ligeså hyggeligt, som at sidde indendørs på en af byens cafeer med en stor kop varm kakao og bruge tiden sammen med familie og venner. Ligegyldigt om man er til den klassiske varme kakao med flødeskum, hjemmelavet varm chokolade eller er mere til de eksperimenterende variationer, så er der noget for en hver smag.

I Nørregade, tæt på H.C. Andersens Hus og den gamle bydel, ligger Iscafé Nørregade. Her kan du varme dig på en lækker, klassisk varm chokolade med enten skumfiduser eller flødeskum. 

Hos Cafe Kræz, lige midt på en af byens pulserende pladser, kan du også finde en klassisk varm chokolade med flødeskum. Her kan du også få en Lumumba, hvor den varme chokolade har fået selskab af cognac. 

Melder lysten til en varm chokolade sig, når du slentre rundt i Brandts området, er Mortens Chokolade et must-visit. Mortens varme chokolade er blandt andet blevet kåret til at være den bedste varme chokolade i byen. 

Papas Papbar er det perfekte sted, hvis man har masser af tid. Udover en fantastisk kop varm chokolade, har de over 600 forskellige brætspil, man kan spille mens man sidder på cafeen. 

For et vegansk alternativ, er Café Kosmos leveringsdygtig. Her servere de en god kop varm kakao med kokosflødeskum på toppen. 

Winther's Kaffe og The, lige på hjørnet mellem Vestergade og Kongensgade, kan du købe månedens kakao enten i butikken eller To-Go lugen i Kongensgade.

I Jernbanegade ligger Sirup's, en hyggelig Kaffe og vin bar. Her kan du også få en habil kop varm kakao med eller uden flødeskum eller en Lumumba lavet på Martell VS Cognac.