VisitOdense

Jul med børn i Odense

Julen i Odense byder på julelys, nisser, julemarkeder og oplevelser for hele familien. Uanset om I vil møde julemanden, gå på opdagelse blandt millioner af julelys eller opleve julen som i gamle dage, er der masser at lave med børn i Odense i november og december.

Jul på TID
Foto: Lærke Beck Johansen
Jul i Odense ZOOjulemarked i Odense ZOO
Foto: Odense ZOO
Foto: Ard Jongsma

Oplev julens magi i Odense ZOO

Jul i Odense ZOO byder på juleoplevelser for hele familien. Oplev mere end en million julelys, gå på opdagelse blandt havens dyr i vinterstemning, besøg juleboderne og hils på julemanden i hans gaveværksted. De yngste kan også glæde sig til sjove oplevelser med Zoofus og Zoofie.

Jul i Odense ZOO
Kanetur i Den Fynske Landsby
Foto: Museum Odense

Oplev julen som i gamle dage

Julen får et ekstra strejf af magi, når historiske omgivelser danner rammen om oplevelserne. Besøg H.C. Andersen Julemarkedet i Odense, oplev julestemningen i Jul i Den Fynske Landsby, eller gå på opdagelse blandt nisser, gamle traditioner og hyggelige aktiviteter i Julelandsbyen. Her venter juleoplevelser for hele familien.

Julestemning i Kramboden
Foto: Daniel Jensen

Juleoplevelser på museerne

Tag familien med på museum og oplev julen fra nye vinkler. På Jul på Danmarks Jernbanemuseum venter julehygge blandt tog og spændende aktiviteter for børn, mens Jul på museet – traditionen tro på Tidens Samling tager jer med tilbage til tidligere tiders juletraditioner. I Kramboden kan I opleve stemningen i den gamle købmandsgård, når den historiske butik er pyntet op til jul.

Skøjtebanen på Flakhaven
Foto: Jacob Lisbygd

Stå på skøjter på Flakhaven

Tag en tur på skøjter midt i Odense, når skøjtebanen på Flakhaven åbner for vintersjov og julestemning. Her kan både børn og voksne snøre skøjterne og få en hyggelig oplevelse under åben himmel omgivet af byens julelys og den særlige stemning, der præger centrum i juletiden.

Peter Kanins juleønske 2026
Foto: Odense Teater

Peter Kanins juleønske

Tag familien med i teatret, når Peter Kanins juleønske indtager scenen hos Odense Teater. Den hjertevarme juleforestilling bringer den velkendte Peter Kanin til live i en fortælling fyldt med julestemning, eventyr og oplevelser for både børn og voksne.

Lyskugleselfie på Platanpladsen
Foto: Mijael Peredo

Gratis juleoplevelser med børn

Der behøver ikke altid stå entré på oplevelserne for at komme i julestemning. Tag familien med på opdagelse blandt de funklende julelys i Odenses gader, se byens store juletræ på Flakhaven, og gå en tur gennem den stemningsfulde gamle bydel. I kan også besøge H.C. Andersen Julemarkedet, hvor historiske omgivelser, juleboder og underholdning skaber en særlig julestemning for både børn og voksne.