VisitOdense

Jul i Den Fynske Landsby

I juletiden danner Den Fynske Landsby rammen om en stemningsfuld oplevelse med historiske juletraditioner, julepyntede bindingsværkshuse og aktiviteter for hele familien. Her kan gæster opleve, hvordan julen blev fejret på Fyn i gamle dage, mens landsbyens gader, gårde og huse fyldes med lys, dufte og julehygge.

Datoer og tider

28 NovemberLørdag
10:00 AM–03:00 PM
29 NovemberSøndag
10:00 AM–03:00 PM
5 DecemberLørdag
10:00 AM–03:00 PM
6 DecemberSøndag
10:00 AM–03:00 PM
Hestevogn i den Fynske Landsby med sne
Det sker
Foto: Bjørn Kock Klausen

Find vej

Sejerskovvej 20

5260 Odense S

Find vej
Loading map...

Oplev julestemningen i Den Fynske Landsby

Når vinteren sænker sig over Den Fynske Landsby, bliver de historiske huse pyntet til jul, og rundt omkring i landsbyen venter små oplevelser for både børn og voksne. Gæster kan gå på opdagelse i de juleudsmykkede hjem, tage en tur gennem landsbyen i hestevogn eller besøge høkeren, hvor der blandt andet sælges honningkagehjerter og mindre julegaver.

Mød nissen og hør fortællingen om gårdboen

Julen byder også på mødet med gårdboen, som nissen blev kaldt i 1800-tallet. På loftet over kostalden kan besøgende kigge indenfor i hans lille bolig og få et indblik i de gamle fortællinger og den folketro, der knytter sig til julen.

Der arrangeres desuden nisserundvisninger, hvor både børn og voksne kan høre mere om gårdboens rolle på de fynske gårde og de traditioner, der har omgivet ham gennem generationer.

Kreative juleaktiviteter for hele familien

Julen i Den Fynske Landsby byder på aktiviteter inspireret af fortidens juleforberedelser. Her kan gæster blandt andet prøve at rulle lys af bivoks eller fremstille julepynt af genbrugsmaterialer. Aktiviteterne giver et indblik i tidligere tiders juletraditioner og inviterer til at skabe noget med hænderne i historiske omgivelser.

Smagen af jul i historiske omgivelser

I de julepyntede køkkener kan besøgende opleve historiske juleretter og få indblik i, hvordan julens mad og drikke blev tilberedt før i tiden.

Der er også mulighed for at nyde lune æbleskiver i spejdernes julebod eller spise frokost i Café Krostuen. For børn og barnlige sjæle byder julehalmen på leg og aktivitet som en hyggelig afslutning på besøget.

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?