Velkommen til Odense

VisitOdense&Chaos Engine
Foto:Daniel Jensen&Anja Panduro
- en by, du troede du kendte

Odense er under vild udvikling, og forvandlingen fra stor by til storby er endelig gået i opfyldelse. Byrummet i centrum er på få år markant forandret, så hvis du ikke har besøgt Odense de sidste par år, vil du blive overrasket over alt det nye, som byen i dag byder på. En hel ny bilfri bymidte, et nyt H.C. Andersens Hus, en ny havn med udsigtsboliger, havnebad, restauranter og sportspladser og en ny letbane, der er blevet rygraden i den kollektive trafik.

Det er derfor, vi er ret sikre, når vi siger: Odense – En by, du troede, du kendte.

Find vej i Odense

Tag letbanen
Du kan tage letbanen fra Tarup i nord via midtbyen til det sydlige Odense, hvor du rammer Syddansk Universitet og det nye supersygehus før du ender i Hjallese. Prisen er den samme som i bybussen og der er bl.a. gratis parkering ved Odense P Syd - lige ved letbanestoppet. Du kan se mere på Odense Letbanes hjemmeside.

Andre trafiktips

Hvis du kommer til Odense i bil og skal besøge centrum er der masser af parkeringspladser - den store Odense P ligger under nybyggeriet og her er der opgange til bl.a. Musikhuset Odeon (P-11) og det nye H.C. Andersens Hus (P-15). Du kan hente et kort over P-kælderen herunder.

KORT OVER ODENSE P

Måske er du også interesseret i:

Bruce Springsteen spiller koncert
Events - Det sker i Odense
Nathalie Gaia Dahl i Dina Vejling
Shopping