Le Klint Brand Store Odense
Etableret i 1943LE KLINT har eksisteret siden 1943 og er den af landets ambassadører for danske design. I LE KLINT finder du både de klassiske og mode...
©VisitOdenseFoto:Daniel Jensen
Hjertet i den nye del af centrum af Odense er Carl Nielsen Kvarteret. Her finder du de spektakulære nye bygninger med flotte design detaljer, der vidner om at der er stillet krav til bygherrerne. Flotte sten, mønstrede belægninger og grønne facader og rabatter er alt sammen med til at skabe en urban stemning af hygge med puls.
Hvad finder du i Carl Nielsen Kvarteret?
I Carl Nielsen finder du flere forskellige boligkomplekser, hvor nogle har smukke organiske former, mens andre har skarpe kanter. Kontrasten mellem disse er smuk og skaber en dynamik i kvarteret, som skal opleves. Det helt specielle ved kvarteret er også sildebensbelægningen, som også skaber en helt unik dynamik.
I kvarteret er der skabt meget plads til erhverv, hvor du bl.a. finder Jeff og Joy Børnesko, hvor du kan få alt til de smås fødder, Små Stjernestunder, som er en familievenlig kaffebar og LE KLINT Brand Store, som siden 1943 har produceret de unikke LE KLINT lamper i Odense.
Byomdannelsen
Fra en trafikeret vej, som skilte byen i to, til en lukket gade, hvor nye og smukke byggerier er skudt op – dette var planen med byomdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, og som i den grad er lykkedes. Og som en åre, kører Letbanen gennem kvarteret og skaber endnu mere sammenhæng i bymidten.
Foto:Jonas Legarth
Kontrasten mellem det nye og gamle
Carl Nielsen Kvarteret ligger tæt op ad den gamle bydel, H.C. Andersen Kvarteret, hvor kontrasten mellem disse to kvarterer er stor, men på en smuk og stadig sammenhængende måde. For her møder de farverige, små huse i H.C. Andersen Kvarteret de større, organiske, men skarpe lejlighedskomplekser. I Carl Nielsen finder du blandt andet en smukt beplantet gårdhave, Rosenhaven, som ligger lige op ad Rosengade, hvor gårdhaven smukt sammenkæder de to forskellige kvarterer.
Foto:Jonas Legarth