H.C. Andersens Hus
Oplev H.C. Andersens Hus i Odense – et museum, hvor eventyr, arkitektur og interaktive oplevelser mødes i én smuk og sanselig attraktion.
Odense er under vild udvikling, og forvandlingen fra stor by til storby er endelig gået i opfyldelse. Byrummet i centrum er på få år markant forandret, så hvis du ikke har besøgt Odense de sidste par år, vil du blive overrasket over alt det nye, som byen i dag byder på. En hel ny bilfri bymidte, et nyt H.C. Andersens Hus, en ny havn med udsigtsboliger, havnebad, restauranter og sportspladser og en ny letbane, der er blevet rygraden i den kollektive trafik.
Det er derfor, vi er ret sikre, når vi siger: Odense – En by, du troede, du kendte.
Tag letbanen
Du kan tage letbanen fra Tarup i nord via midtbyen til det sydlige Odense, hvor du rammer Syddansk Universitet og det nye supersygehus før du ender i Hjallese. Prisen er den samme som i bybussen og der er bl.a. gratis parkering ved Odense P Syd - lige ved letbanestoppet. Du kan se mere på Odense Letbanes hjemmeside.
Andre trafiktips
Hvis du kommer til Odense i bil og skal besøge centrum er der masser af parkeringspladser - den store Odense P ligger under nybyggeriet og her er der opgange til bl.a. Musikhuset Odeon (P-11) og det nye H.C. Andersens Hus (P-15). Du kan hente et kort over P-kælderen herunder.
Odense byder på internationale udstillinger og attraktioner i international klasse, men der er også masser af gallerier, teatre, musikscener, festivaler og mindre, lokale tiltag der tilsammen udgør en kulturel base og rygraden i byens kulturliv. Du kan læse mere om det store udvalg af kulturoplevelser her
Se de mange tilbud til børn og deres familier i Odense