Fede festivaler i Odense
Odense er kendt som festivalernes by og der er store events at komme efter hele året rundt. Gå ikke glip af Blomsterfestivalen, HCA Festivals, OFF og mange flere. Vi starter tidligt på året og slutter med Eventyrligt Julemarked i midten af december. Her lister vi de største fester.
Foto: Hjørdis Jonsdottir
Festivaler i Odense
Fra blomster til eventyr, fra musik til kortfilm, fra miljø til fantastiske væsner og magi - festivalerne i Odense spænder vidt og er i høj grad med til at præge bybilledet hele sommeren igennem.
Listen er sorteret efter hvornår festivalen / eventen løber af stabelen.

Foto: @pixelboi_
Word Festival
Word Festival er en kulturel oplevelse, hvor vi fejrer ordet gennem inspirerende samtaler, oplæg og debatter – midt i Odense, i tre dage fyldt med nærvær og indsigt.

Foto: Johan Mussmann
OFF-Spring - festival for spillefilm
OFFSpring er Danmarks spillefilmfestival, der fejrer debuterende filmskabere med en række spændende filmvisninger, talks og netværksarrangementer i hjertet af Odense.

Foto: Lyd:Flor
Lyd:Flor
Leder du efter en festival med ny musik i Odense, er Lyd:Flor værd at holde øje med. Her mødes nysgerrige musikelskere til en dag med koncerter, fællesskab og nye danske navne i levende rammer midt i byen.

Foto: Rosé Festival Odense
Rosé Festival Odense
Odenses største Rosé-festivalRosé Festival Odense er Odenses største og mest pink roséfestival - og du er inviteret!

Foto: Sine Lundbech
Pale Ale Festival, Odense
Pale Ale Festival i Odense er fire dage fyldt med humle, smagsprøver og god stemning hos Christian Firtal og i Vintapperstræde – perfekt for ølentusiaster og nysgerrige ganer.

Foto: Odense Kulturfestival
Robot & Science Festival
Robot & Science er Odenses nyeste festival, der sætter fokus på robotter og teknologi i hverdagen og i vores fremtid. Festivalen afholdes i Munke Mose park i Odense centrum. Kom og hør talks om

Foto: Morten Rygaard
Heartland Festival
Kulturfestival for dig, der vil mærke, tænke, smage og opleve.

Foto: Peredo Media
Tinderbox - Musikfestival i Odense
Tinderbox er Odenses årlige musikfestival i Tusindårsskoven, der samler internationale og danske kunstnere for en helt særlig koncertoplevelse.

Foto: H.C. Andersen Festspillene
H.C. Andersen Festspillene
Den Fynske Landsby danner rammen og de traditionsrige H.C. Andersen Festspil, der har eksisteret siden 1965. I 2025 er det eventyret om Fyrtøjet, du kan opleve. Forestillingerne varer ca. 5 kvarter og opføres udendørs, så i tilfælde af kraftig regn kan de blive aflyst.

Foto: Skjaldefestival
Skjaldefestival i Odins Odense
Oplev Skjaldefestival i Odense – en intim festival med skjaldekunst, jernaldermusik og event for hele familien. Gå på opdagelse i jernalderlandsbyen, hvor fortidens stemmer bliver levende gennem sang, dans og fortælling.

Foto: Jonas Legarth
Odense Blomsterfestival
Oplev en farverig blomsterfestival i hjertet af Odense, hvor kunstfærdige blomsterudsmykninger og spændende aktiviteter venter.

Foto: H.C. Andersen Festivals/Skovdal Nordic
H.C. Andersen Festivals i Odense
Oplev H.C. Andersen Festivals i Odense – en 10-dages fejring af kultur og eventyr med over 500 arrangementer for alle aldre.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach© Spoken Word
Spoken Word Festival
Spoken Word Festival i Odense samler poesi, musik og fællesskab i en uges ordvildt program i august. Her kan du opleve koncerter, oplæsninger og workshops midt i byen.

Foto: Odins Odense
Nålbindingsfestival
En spændende weekend med fokus på garn og tekstile håndværk Oplev både gamle og nye teknikker – og prøv dem måske selv af på én af weekendens workshops. Salg af bl.a. garn, redskaber, tilbehør og færdige produkter.

Foto: OFF
Odense Internationale Filmfestival
Oplev en filmfestival i Odense med kortfilm i høj kvalitet, international deltagelse og stærke fortællinger fra hele verden. OFF er Danmarks eneste Oscar-, EFA- og Robertkvalificerende kortfilmsfestival og en event for dig, der elsker film med kant.

Foto: Generator
Generator Festival
Generator er Odenses egen store studiestartsfestival, som samler byens mange unge og studerende på tværs af by og uddannelsesinstitutioner. Festivalen strækker sig over to dage og afvikles fredag og lørdag i uge 36.

Foto: Anja Panduro
Nashville Nights Festival
Mere end 80 danske og internationale sangskrivere og kunstnere finder i september vej til Danmarks midte for at give os allesammen en ny oplevelse af musikken – helt tæt på.

Foto: Ukendt© Colourbox
Tartelet Festival i Odense
Tartelet Festival i Odense er en folkefest med sprøde tarteletter, kolde øl og god musik. Her samles glade gæster for at fejre den klassiske danske ret – og hinanden.

Foto: Erling C. Hollmann
Magiske Dage Odense Festival
Hvis du er til mystik og magi, store knoldede trolde, feer, højhattede troldmænd og hekse, så er Magiske Dage Odense et oplagt valg i efterårsferien. Festivalen arrangeres af Odense Bibliotekerne og henter inspiration fra børne- og ungdomslitteratur, nordisk mytologi og magiske universer, som kun findes på festivalen.

Foto: 24Copenhagen
H.C. Andersen Julemarkedet i Odense
I slutningen af november - starten af december kan du besøge det traditionsrige og historiske julemarked på og omkring Sortebrødre Torv i den gamle bydel.




