VisitOdense

Vue Rosengård Biograf

Vue Rosengård er en biograf i Rosengårdcentret, hvor du kan se både aktuelle premierefilm, familiefilm og særlige visninger. Programmet spænder fra de nyeste biografudgivelser til koncertfilm, forpremierer og temavisninger, så der er løbende nye oplevelser på plakaten.

Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Popcorn
Odense, Fyn og øerne
Teatre / biografer
Foto: Colourbox

Film, forpremierer og særvisninger

Hos Vue Rosengård finder du et bredt program med både danske og internationale film. Ud over de almindelige filmvisninger arrangerer biografen også forpremierer, koncertfilm og særlige events. Det kan for eksempel være visninger af koncertoplevelser, temadage eller filmserier, der vender tilbage til det store lærred.

En del af Rosengårdcentret

Biografen ligger i Rosengårdcentret og kan nemt kombineres med shopping eller et restaurantbesøg. Vue Rosengård har flere sale og viser film året rundt med fokus på både aktuelle biografpremierer og særlige arrangementer.

For mange er en tur i biografen en anledning til at samles om en fælles oplevelse. Uanset om du kommer for en ny premiere, en familiefilm eller en særvisning, byder Vue Rosengård på filmoplevelser for både børn og voksne.

Nemt at komme til

Vue Rosengård ligger tæt på Odense Letbane, så det er nemt at tage den kollektive vej til en filmaften. Rejser du med letbanen, kan du købe en Odense NU-billet ved at scanne QR-koden på stationen. Billetten koster 15 kr. for personer over 25 år og gælder også i bybusserne i Odense.

Kommer du i bil, er der parkering ved Rosengårdcentret. Biografgæster kan få op til fire timers gratis parkering ved at registrere bilens nummerplade i biografen. Det giver god tid til både filmen og et besøg i centeret før eller efter forestillingen.

Find vej

Rosengårdscentret 250

5220 Odense SØ

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Nysgerrig på flere oplevelser