Kunst i det fri
Der er masser af muligheder for at få en udendørs kunstoplevelse på Fyn, både digitalt og "live". Vi har samlet en liste over vores foretrukne kulturoplevelser i det fri. Hvis du har en oplevelse, du synes vi mangler, er du meget velkommen til at skrive til os.

Udendørs kunstoplevelser i Odense
Kunst i det offentlige rum er med til at sætte scenen for en moderne og levende storby. Overalt i Odense vil du møde skulpturer, street art og installationer af forskellig art. Du bør heller ikke snyde dig selv for et besøg i den romantiske have på Sanderumgaard hvor ejerne har restaureret en romantisk herregårdshave inspireret af det engelske parklandskab.

Naturpark Hollufgaard
Hollufgård skulpturpark er åben hele året og byder på mange kunstoplevelser i det fri. Et fint eksempel på et kultur- og naturlandskab med stor diversitet.

Den Romantiske Have Sanderumgaard
I umiddelbar tilknytning til hovedbygningen på Sanderumgaard findes den gamle romantiske landskabshave, en af de første af sin slags i Danmark.

Street art og bykunst
Udendørs kunstoplevelser uden for Odense
Guldrammer i Landskabet
Flere steder på Fyn er der stillet guldrammer op i det åbne landskab. Faaborg Museum har 8 rammer, der matcher nogle af deres malerier og Johannes Larsen Museet er også i gang. Du kan downloade appen Historiejagt Fyn og se præcist hvor rammerne står. En af de oplevelser man får, er at naturen har ændret sig radikalt på de ca. hundrede år, der er gået siden Syberg, Larsen og deres omgangskreds slog deres folder på Fyn.
Fynske Fodspor
Gå på opdagelse i de enestående landskaber på Fyn. Find de skjulte fortællinger og oplev kulturens fodspor i landskabet. på Fynske Fodspor finder du 10 forslag til ruter, der sender dig ud i det fynske landskab.