
Odense med omtanke
Odense skal være en grøn storby med omtanke – hvor det bæredygtige valg er det lette valg.
Bæredygtighed er en integreret del af Odenses udvikling som destination. Odense arbejder målrettet for at skabe vækst og oplevelser, der tager hensyn til både mennesker, miljø og økonomi. For VisitOdense betyder bæredygtighed konkrete handlinger og strategier, fra grøn omstilling i turismebranchen til ansvarligt værtskab, lokale samarbejder og målbare initiativer, der skaber værdi på lang sigt.
Oplev Odense med omtanke
Vi ser bæredygtighed som en forudsætning for fortsat vækst og attraktivitet, både for besøgende, erhvervsliv og borgerne. Derfor arbejder vi tæt sammen med aktører og virksomheder, så Odense er en ansvarlig, innovativ og fremtidssikret destination.
Vores grønne tiltag
1. Bæredygtig adfærd og forbrug
Vi vil gøre det nemt at træffe bæredygtige valg – som at vælge hanevand fremfor flaskevand, tage cyklen eller sortere affald. Alle gæster skal kunne efterlade et positivt aftryk.
2. Et ufravigeligt grønt mindset
Bæredygtighed skal være en naturlig del af byens turistøkosystem. Vi arbejder tæt sammen med aktører om at forankre et grønt mindset på tværs af hele byen og Fyn.
3. Dokumentation og løbende udvikling
Vi arbejder systematisk med bæredygtighed ved at dokumentere indsatser og samarbejde på tværs af aktører. Det skaber grundlag for ansvarlig vækst og fremtidige grønne initiativer.
Hjælp os med at skabe et grønnere Odense
Selv små ændringer kan gøre en stor forskel. Du kan bidrage ved at:
- Spare på vand og energi
- Vælge hanenvand fremfor flaskevand
- Sortere dit affald
- Tage cyklen, gå eller benytte kollektiv transport
Læs mere i Odense Kommunes Klima-handleplan









