odense skyline drone solopgang

Find rundt i Odense

Foto: Benjamin Dalby

Odense byder på mange forskellige bydele, hvor du har rig mulighed for at udforske det pulserende byliv og nyde de grønne oaser.

Liste
Kort

Det historiske kvarter

Turen kan starte i Odenses historiske bydel med hyggelige brostensbelagte gader, finurlige facader af bindingsværk og et væld af skønne butikker, restauranter og museer. Det er den oprindelige del af byen og også her, at prominente borgere som H.C. Andersen og Oluf Bager gik omkring for meget længe siden.

Læs mere
Foto: Andreas Bastiansen

Brandts Klædefabrik

Derfra kan turen gå til Brandts Klædefabrik, som er et autentisk åndehul midt i byen. Her kan du dykke ned i en verden af kunst på Kunstmuseum Brandts, gå på opdagelse i de spændende specialbutikker og blive fristet og forkælet på de mange spisesteder.

Læs mere
Foto: Johan Joensen

Odense Havn

Blot to kilometer fra Latinerkvarteret, finder du Odense Havn, som har gennemgået en forunderlig forvandling fra industrihavn til mondænt boligkvarter med havnebad, restauranter og sportspladser. 

Læs mere
Mads Herskind og børn spiser is ved skovsøen_højkant
Foto: Rico Feldfoss

Fruens Bøge

Og så går turen videre til et andet fristed - denne gang i den sydlige ende af byen – nemlig Fruens Bøge. Engang var skovture her forbeholdt det pænere borgerskab, men i dag er det heldigvis alle, der kan suge det grønne til sig, spise frokost i skovbunden, nyde synet af Skovsøen og slubre gammeldags isvafler i sig.

Læs mere