VisitOdense

ODEON – Kulturhus i Odense centrum

ODEON samler nogle af Odenses største kulturoplevelser under ét tag. Midt i centrum kan du opleve alt fra koncerter, teater og comedy til foredrag, musicals og konferencer. Med få minutters gang til banegården og byens største attraktioner er ODEON et af byens vigtigste steder for kultur, møder og events.

Mig selv, Min partner, Venner
Odeon Koncerthus i Odense
Kulturhuse / spillesteder
Foto: Jonas Legarth© VisitFyn
Spisende gæster på Odeon Social
Foto: Ukendt© Odeon Social

Oplevelser året rundt

ODEON er blandt Odenses største kulturhuse og byder på et alsidigt program med koncerter, teaterforestillinger, comedy, foredrag, ballet og musicals. Husets forskellige scener danner ramme om både store publikumsoplevelser og mindre arrangementer, og kalenderen rummer oplevelser for både børn og voksne året rundt.

I ODEONs Store Sal kan du opleve nogle af de største turnerende shows og koncerter, mens Byens Scene lægger hus til fællessang, koraktiviteter og andre arrangementer, hvor publikum kan mødes omkring kulturen. Samtidig har Syddansk Musikkonservatorium til huse i bygningen, og ODEONs teatersal bruges til både gæstespil, skoleforestillinger og længere teateropsætninger.

Spis før forestillingen

Du behøver ikke forlade huset, hvis du vil spise i forbindelse med dit besøg. I stueplan finder du Café ODEON Social, hvor du kan nyde kaffe, lette retter eller mødes med venner og familie før arrangementet.

På førstesalen ligger Restaurant Schiøtz, som er et populært valg blandt gæster, der ønsker at kombinere forestillingen med en middag. Restauranten henter inspiration fra danske og franske madtraditioner og arbejder med sæsonens råvarer. På udvalgte aftener serveres særlige koncertmenuer, så du kan få en samlet oplevelse med både kultur og gastronomi.

Ønsker du flere spisemuligheder eller overnatning i forbindelse med dit besøg, ligger både Restaurant Hans Christian og Comwell H.C. Andersen Odense lige ved siden af ODEON.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Café
  • Restaurant

Find vej

Odeons Kvarter 1

5000 Odense C

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?