Nu tændes julelysene i Brandts
Fredag den 13. november tændes julelysene i Brandts Klædefabrik. Kom forbi til en eftermiddag med julelys, sang og lidt godt til ganen, når julen officielt flytter ind i de gamle gårdrum.

Julelystænding i Brandts Klædefabrik
Når mørket falder på over Brandts Klædefabrik, bliver de mange julelys tændt mellem de gamle fabriksbygninger. Den årlige julelystænding finder i 2026 sted fredag den 13. november og er en hyggelig anledning til at tage hul på juletiden midt i Odense.
Allerede fra kl. 15 åbner boderne, hvor du blandt andet kan købe gløgg, varm kakao og æbleskiver. Senere på eftermiddagen er der julesanglege for børnene foran Amfiscenen. Kl. 17 er der tale og fælles nedtælling, inden julelysene bliver tændt. Herefter fortsætter programmet med fællessang med Torben Smige og Anders Møller.
Julelystændingen foregår midt blandt Brandts Klædefabriks butikker, spisesteder og kulturtilbud, så der er også mulighed for at kombinere arrangementet med en tur rundt i området.
Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk



