VisitOdense

Olea Specialty Coffee

Nyd en kop specialkaffe, en afslappet brunch eller et stykke friskbagt bagværk midt i Odense. På Olea Specialty Coffee i Pogestræde mødes colombiansk kaffepassion og spanske smagsoplevelser i en café, hvor kvalitet, nærvær og gode råvarer er i fokus.

Åbningstider

15 AugustLørdag
09:00 AM–04:00 PM
16 AugustSøndag
10:00 AM–04:00 PM
19 AugustOnsdag
08:30 AM–04:00 PM
20 AugustTorsdag
08:30 AM–04:00 PM
21 AugustFredag
08:30 AM–05:00 PM
22 AugustLørdag
09:00 AM–04:00 PM
23 AugustSøndag
10:00 AM–04:00 PM
26 AugustOnsdag
08:30 AM–04:00 PM
27 AugustTorsdag
08:30 AM–04:00 PM
28 AugustFredag
08:30 AM–05:00 PM
29 AugustLørdag
09:00 AM–04:00 PM
30 AugustSøndag
10:00 AM–04:00 PM
2 SeptemberOnsdag
08:30 AM–04:00 PM
3 SeptemberTorsdag
08:30 AM–04:00 PM
4 SeptemberFredag
08:30 AM–05:00 PM
Mig selv, Min partner, Venner
Café Olea i Pogestræde, Odense
Odense, Fyn og øerne
Cafeer
Foto: Mijael Peredo

Olea Specialty Coffee – kaffe, brunch og middelhavsstemning i Pogestræde

Hos Olea er der stor fokus på kaffe og de smagsnuancer, der opstår, når bønner fra forskellige dele af verden bliver ristet og brygget med omhu. Bag caféen står en passion for kaffens oprindelse og de karakteristiske smagsprofiler, som forskellige kafferegioner kan bidrage med. Ambitionen er at præsentere gæsterne for kaffe fra forskellige dele af verden og invitere gæsterne med på en smagsrejse gennem kaffens mange facetter.

Uanset om du foretrækker en klassisk espresso, en cremet cappuccino eller en rolig kaffepause ved vinduet, er kaffen en central del af oplevelsen hos Olea.

Brunch og bagværk med inspiration fra Middelhavet

Kaffen får følgeskab af en menu med brunch, bagværk og andre lette serveringer inspireret af køkkenerne omkring Middelhavet. Konceptet bygger på en kombination af danske og spanske traditioner, hvor råvarer og smagsoplevelser mødes på tværs af kulturer.

Resultatet er et cafébesøg, hvor du kan starte dagen med brunch, nyde en kop kaffe til et stykke bagværk eller slå dig ned til en afslappet pause midt i byen.

To caféejere med en fælles drøm

Bag Olea står Valeria Canet Miñana fra Spanien og Camilo Alejandro Ibañez Betancur fra Colombia. De lærte hinanden at kende, mens de arbejdede sammen på en café i Kolding, og her opstod drømmen om en dag at åbne deres eget sted. Den drøm førte dem til Odense, hvor de i 2026 slog dørene op til Olea i Pogestræde.

Ejerne ønsker at skabe et sted, hvor gæsterne føler sig velkomne og kan sænke tempoet for en stund. Målet er at forene den afslappede stemning fra Sydeuropa med den nærhed og hygge, som mange forbinder med danske caféer.

Find vej

Pogestræde 31

5000 Odense C

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Relaterede produkter