Vinsmagning på Aafarten
Odense Aafart inviterer til en smagfuld aften, hvor hvor smagsløgene bliver forkælet med udsøgte vine fra Italien.
Italien er danskernes foretrukne vinland, og en uendelig skattekiste af vine i alle afskygninger, takket være sine mere end 300 forskellige druesorter og varierede klimaforhold. Der dyrkes vin i alle hjørner af landet fra Alperne til solbeskinnede Sicilien.
Denne aften tager vi jer med til støvlelandet for at fordybe os i Italienske vine. Det bliver en rejse i de væsentligste italienske vinregioner, hvor I skal smage 5 forskellige vine fra Alperne til Sicilien, mens vi fortæller om klassiske og nye vinområder, druesorter, fremstillingsmetoder og producenter.
Se frem til en hyggelig og afslappet aften og ikke mindst en fantastisk smagsoplevelse, mens du nyder udsigten til den maleriske natur. Der er næppe nogen bedre måde at opleve Odense Å på.
Stemningen er afslappet og der er god plads til både sniksnak og hyggeligt samvær ombord.
Praktisk information:
Eventet tager 1,5 time, og starter kl. 19. Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafarts billetsalg på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C.