©  Foto:

Vinsmagning: Pinot Noir

Vil du med på en tur, hvor du får mulighed for at få ny viden om Pinot Noir? Så tag med på en sejltur ned ad Odense Å når vi indbyder til smagning af et udvalg af Pinot Noir vine.

Den følsomme, vanskelige, og absolut vidunderlige drue. Pinot Noir bliver brugt i nogle af verdens dyreste vine og er elsket af vinnørder over hele verden. Smagen og duften er helt sin egen. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Men hvor i verden smager Pinot Noir bedst? Hvad er forskellen og hvad er lighederne fra Bourgogne til New Zealand? Og hvordan kender du altid din Pinot Noir i glasset? Denne smagning tager dig verden rundt med Pinot Noir og hjælper dig med at finde din egen Pinot Noir-stil.

Se frem til en hyggelig og afslappet aften og ikke mindst en fantastisk smagsoplevelse, mens du nyder udsigten til den maleriske natur. Der er næppe nogen bedre måde at opleve Odense Å på.

Stemningen er afslappet og der er god plads til både sniksnak og hyggeligt samvær ombord.

Praktisk information:
Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafart på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C.