Tilgængelighed i Odense
Odense er en by for alle. Uanset om du har nedsat mobilitet, rejser med kørestol, rollator, barnevogn eller har andre særlige behov, gør Odense en aktiv indsats for at sikre, at du kan opleve byens mange tilbud, seværdigheder og byrum på lige fod med alle andre.
Foto: Anja Panduro
GodAdgang.dk
I Danmark findes der en organisation God Adgang, hvor steder og virksomheder kan blive 'God Adgang registreret'. Her kan du finde informationer om adgangsforhold på attraktioner, overnatningssteder, restauranter, shoppingcentre, toiletfaciliteter, naturoplevelser og meget mere. Du kan også vælge, om du har interesse som kørestolsbruger, blind eller svagtseende, har astma eller allergi eller lign.




