Odense Teater - Mødested
I KUNSTEN KAN LIVET KENDES
Odense Teater er et af Danmarks største teatre med stort fast ensemble af skuespillere og mere end 10 årlige egenproducerede forestillinger samt et væld af gæstespil og aktiviteter.
Vores beliggenhed er unik - lige midt i Odense, i Kongens Have, få minutters gang fra banegården, gågaden, rådhuset og H.C. Andersen-kvarteret.
Odense Teater er en smuk ramme om din konference eller arrangement. På den storslåede Store Scene er der plads til næsten 500 deltagere, og herudover kan vi tilbyde seks andre scener eller mødelokaler udstyret med de nødvendige mødefaciliteter.
Samtidig betyder teatrets unikke rammer, at der er rig mulighed for at inspirere mødedeltagerne eller kombinere besøget med en rundvisning, et skuespillerbesøg eller noget helt tredje.
Scenen er din på Odense Teater.