Grøn oplevelse
©  Foto:

Odense Congress Center - Mødested

Alt under ét tag - helt tæt på

Hos Odense Congress Center er alle jeres mødebehov samlet under ét tag - tæt på både motorvej og Odense midtby. OCC har lokalerne, maden og servicen til alt fra den store konference til det lille møde. 

Kun få minutter fra E20 og et kvarter fra Odense Banegård Center ligger et af landets bedste og mest fleksible mødesteder. Uanset hvor mange I er, og hvad I har af ønsker til lokaler, udstyr, mad m.m., så har Odense Congress Center den helt rigtige løsning. Og med 1.900 gratis parkeringspladser bliver transporten ikke lettere.

Med 26 mødelokaler, 3 store sale og 3 messehaller – alle med moderne AV – er I altid garanteret skræddersyede rammer til netop jeres møde eller konference. Derudover har I direkte adgang til hyggelige områder med kaffestationer, højborde samt sofaområder til jeres pauser.

Vores erfarne mødeteam er med jer hele vejen og sikrer, at I får præcis det arrangement, I ønsker.

Hos Odense Congress Center lægger vi vægt på tryghed – og at være ’tæt på’. Alle vores mødelokaler, hotelværelser, store sale og haller ligger side om side. Det sikrer, at I får mest ud af tiden og hinanden. Tryghed garanterer vi med et af landets dygtigste og mest erfarne gæsteteams. Vi sidder – helt fysisk – kun få skridt fra alle mødelokaler, og døren er altid åben. Vi har snor i alt det praktiske, så jeres arrangement kan gå som smurt.