©  Foto:

Konen med æggene

Hvis du går en tur i Kongensgade støder du på skulpturen - Konen med æggene - der står og knejser lige der hvor Slotsgade støder til Kongensgade.

Konen drømte om mere, fantaserede om, hvad hun kunne købe med de penge hun ville få for sine æg. Først to høns mere, så et hønseri og senere ville der komme en frier og hun ville blive frue på egen gård. Med drømmen om at være elegant, stolt og ærværdig knejsede hun lidt ekstra med nakken - og hendes æg faldt ud af kurven og knustes på vejen, sammen med alle hendes drømme. Skulpturen er udført i bronze og blev afsløret den 31. august 1997

Fun fact: I Odense staver vi Hannes efternavn, Warming, med dobbelt W, men i København staves det med enkelt V, Varming. Det sidste er hendes rigtige navn.

Hanne Warming (1939 - ) er en dansk billedhugger, der startede sin karriere på den Kongelige Porcelænsfabrik og senere studerede ved Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild på Kunstakademiet. Hun er gift med billedhuggeren Erik Warming. Hanne Warmings skulpturer er ofte portrætter og det er bl.a. hende, der har lavet den profil af Dronning Margrethe, der kan ses på vores 10 og 20 kroners mønter.