skip_to_main_content
VisitOdense

Efterårsferie på Tidens Samling

KLÆD DIG UD I DEN NÆRE FORTID

I efterårsferien er der rig mulighed for at besøge museets udklædningsområde, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan klæde sig ud i tøj, parykker, hatte og tilbehør fra forskellige tidsperioder i det 20. århundrede.

GLÆD DIG TIL at prøve bedstemors blomstrede kjole, oldefars farverige slips, søsters pastelfarvede 1980’er-sæt – sammen med den crepede paryk, selvfølgelig – eller lillebrors røde postjakke.

Fruerne i Stuerne

Traditionen tro kan du tage tilbage til den nære fortid, når fruerne byder velkommen indenfor i de nostalgiske stuer. I udvalgte årtier og klædt i tidstypisk tøj fortæller fruerne levende om tiden, da olde var ung, bedste var barn og far slet ikke var født endnu. Oplev ’de gode, gamle dage’ og tag sanserne i brug, når du må røre ved fortiden og komme helt tæt din egen historie. ’Fruerne i stuerne’ er at finde mandag til torsdag i efterårsferien fra kl. 11-15.