©  Foto:

Artemisia - Mødested

Hold møde i eksklusive rammer med lyden af bølgebrus

Vinbaren Artemisia byder på eksklusive og unikke mødefaciliteter. Artemisia er det ideelle spot for jer, der ønsker et møde i stilfulde og uformelle omgivelser. Her forkæles dine mødedeltagere med en ekstraordinær forplejning, der byder på charcuteri fra lokale og europæiske leverandører.

Artemisia er placeret i forlængelse af det historiske kornlager DOK5000. Den gamle teatersal er blevet forvandlet til en hyggelig vinbar fyldt med stemning. Kombinationen af det industrielle havneområde og vinbarens moderne rammer skaber et unikt venue til jeres møde, kursus eller konference. Artemisia har en unik beliggenhed kun et stenkast fra Odense Havn. Med kun et kvarters gang fra stationen og 20 minutters kørsel fra E20 er Artemisia et godt valg til jeres næste møde.

I Artemisia er hver en detalje nøje gennemtænkt. Alt fra forplejningen med råvarer fra lokale leverandører til indretningen med møbler af dansk design. I bydes velkommen i vinbarens hyggelige lounge og følges ind i vinbarens hjerte, som er indrettet med grønne planter, et specialdesignet vinlager og en arkitekttegnet bar. Artemisia er velegnet til mindre konferencer med maks 149 deltagere. Hvis I er et større selskab, er det oplagt at kombinere med lokalet DOK5000.

Til jeres møde er I sikret personlig service af høj kvalitet. Vinbaren er
udstyret med standard AV-udstyr og LD lydsystem. Med havnen som baggrund er der rig mulighed for at lave Walk & Talk langs vandet, når nye idéer skal luftes og sammenholdet skal styrkes.

Artemisia ligger i et område i vækst med udsigt til den skønne natur. Lokalet er en sand, skjult perle i de historiske havneomgivelser. Her får I et uforglemmeligt møde, hvor der kredses om detaljerne.