Den skjulte ringborg - UNESCO Verdensarv

Hvis du stiller dig på hjørnet af Hunderupvej og Nonnebakken og kigger op mod Odd Fellow Logens markante, hvide palæ, ser du også på det, der er tilbage af Odenses største og væsentligste fortidsminde: En vikingeborg. I dag er der kun en skråning at se, men engang var det et kæmpe anlæg med en diameter på 180 m. og en 5 m. høj vold med palisade.
Borgen blev opført af kong Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet, som én af 5 danske borge. Når jeg står her ved Nonnebakken, kommer jeg til at tænke på, hvordan den store borg har domineret hele Fyn. Jeg tænker også på alle de fund, som stadig ligger gemt og velbevaret under jorden som en kilde, der kan give os endnu mere viden om vikingetiden, hvis vi engang undersøger det nærmere.
Mads Runge
Udviklingschef ved Museum Odense
Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk