Grøn oplevelse
©  Foto:

Comwell H.C. Andersen - Mødested

COMWELL ODEON er et mangfoldigt musik-, teater- og konferencehus og blandt de største møde- og eventsteder i Danmark

Som et samlingssted for de unge, de ældre og alle de mange midt imellem, er der fokus på de store kulturoplevelser for alle. ODEON byder på et alsidigt program, og du kan opleve alt fra pop/rock koncerter, teater, comedy, musicals, foredrag og ballet.

ODEON er et hus i bevægelse med ambitionen om, at endnu flere danskere kan få de store oplevelser helt tæt på.

Som ét af de største møde- og eventsteder i Danmark, indeholder ODEON udover fire scener, et supermarked, to uddannelsesinstitutioner, 157 mødelokaler, studieboliger samt en parkeringskælder i underetagen. Derudover har bygningen Odense Koncerthus som nabo på matriklen.

I ODEONS Store Sal afvikles nogle af de helt store foretillinger, shows og koncerter. Det er desuden muligt at booke Store Sal i forbindelse med større konferencer, møder og fester. Salen er bygget op således, at den kan omstilles fra at rumme cirka 1.700 siddepladser fordelt på gulv, tribune, 1. balkon og 2. balkon til at kunne holde stående koncertoplevelser for mere end 2.500 publikummer.

I nedre foyer nær hovedindgangen finder du Byens Scene. Byens Scene er stedet, hvor vi mødes for få oplevelser i fællesskab. Her har Sangklubben hjemme - det samme har ODEONs Rytmiske Kor. På scenen er der også andre oplevelser for hele familien.

Det er som udgangspunkt gratis at deltage i arrangementerne på Byens Scene, så du skal bare komme.

Syddansk Musikkonservatoriums Odense-afdeling har ligeledes hjemme i ODEON med cirka 150 studerende, der uddanner sig indenfor enten klassisk eller rytmisk musik. Konservatoriets Koncertsal i ODEON er velegnet til både foredrag og koncerter. Scenen er stor nok til et mindre symfoniorkester/ kammerorkester, og der er 198 siddepladser. Der er indgang til salen fra både stueetagen, hvor der er kørestolsadgang, og fra øvre foyer på 1. sal.

I 2017 slog man også dørene op for en spritny teatersal, som fungerer som et supplement til Odense Teaters øvrige scener i Odense. Teatersalen, der har alsidige muligheder for scene- og salsopsætning og kulisser, har plads til ca. 250 gæster, og præsenterer hver sæson et bredt program bestående af både gæstespil, skoleforestillinger, juleforestillinger og længerevarende opsætninger.

Alle arrangementer på ODEONS forskellige scener kan ses i ODEONs kalender på: https://odeonodense.dk/kalender

Spisning i ODEON
På matriklen finder du desuden tre spisesteder, som er et besøg værd i forbindelse med dit arrangement i ODEON.

Café ODEON Social er ét af tre spisesteder i ODEON. Caféen emmer af afslappende atmosfære og hyggeligt fællesskab. Hvad enten du har brug for rolige og lyse omgivelser til at drikke din morgenkaffe, et centralt mødested for din studiegruppe eller måske et uformelt møde, står cafépersonalet klar til at sørge for et hyggeligt og behageligt besøg.

I Restaurant Schiøtz, som befinder sog på ODEONs førstesal, får du en helstøbt oplevelse, med en lækker middag inden dit arrangement i huset. Restauranten stiller høje krav til råvarernes kvalitet samt bæredygtighed. På alle aftener, hvor der er et kulturarrangement i ODEON, kan du bestille en 3-retters koncertmenu, som vil tilfredsstille selv de mest kræsne ganer.

Du kan også tage en tur over til vores nabo på matriklen, Comwell H.C. Andersen Odense, og besøge Restaurant Hans Christian.

Restaurant Hans Christian er stedet hvor hygge og god mad er i højsæde, og gæsternes mening vægtes højt. Kokken tilbyder god mad af fynske råvarer inspireret af danske traditioner. Der serveres lækre forretter, diverse hovedretter og søde desserter.