
Vinsmagning: Sommerens hvidvine
I samarbejde med Bichel Vine inviterer vi på en velsmagende rejse i hvidvinens forunderlige og alsidige verden. Vinene nydes i de smukke omgivelser på Odense Å ombord på Odense Aafart.
Med udgangspunkt i fem forskellige vine fra de friske lette, der kan drikkes som aperitif på terrassen, til f.eks. den mere fyldige Chardonnay, der vil være det ultimative match til grillet/ røget fisk eller spicy food – vil vi vise og bevise, at hvidvin er ikke bare hvidvin…
Ud over lidt facts omkring hvidvinsproduktion generelt, skal vi også tale om de forskellige vine, og hvad man skal gå efter for at få det bedste match mellem vin og mad – og naturligvis også hvad det/ de bedste valg er, når man bare gerne vil nyde et køligt glas hvidvin på en varm sommerdag eller -aften…
Praktisk information:
Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafart på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C.