Gå til indhold
©  Foto:

Ung i 70'erne

Museet Tidens Samlings udstilling "UNG I 70’ERNE" husker det afgørende årti med forskelligartede tendenser. Protest, fællesskab og frisind prægede 'Det brune årti', der brød med traditioner og formede politik, mode og boligstil.

70’erne var en brydningstid med aktivisme og ønsket om forandring. Diskussioner mellem generationerne fyldte både offentlighed og hjem. Kvindebevægelsen styrkede ligestillingskampen og var en vigtig del af kulturrevolutionen.

De nye tendenser formede familiemønstre. Ungdommen eksperimenterede med alternative livsformer, der kontrasterede kernefamilien. Moden udtrykte politik og skabte en ny livsstil, antimoden.

‘Ung i 70’erne’ udstiller kontrasternes årti, hvor unge brød normer og søgte det alternative. Oplev trends og stemninger gennem farverige effekter og tøj. Mærk ungdomsværelset, kernefamilien og kollektivet.

Find out what we are up to: