Gå til indhold
©  Foto:

Podwalk: Knud den Hellige

Vil du med på eventyr i Odense?

På denne interaktive podcast skal vi gå i fodsporene på en sand vikingekonge. Vi skal tilbage til 1000-tallet, hvor en mand ved navn Knud overtager tronen i Danmark. Knud har store ambitioner for landet, men ikke alle er tilfredse med kongens styre. Da et oprør når Odense, ændrer det både Knuds, Odenses og Danmarks historie. Lås op for Odense i en jagt på historien om Knuds liv, død og ophøjelse til helgen. Turen er gratis.

Kom med på en interaktiv podcast, når går gennem Odense og høre historien om den sande vikingekonge. I denne podwalk kommer du tilbage til 1000-tallet, hvor en mand ved navn Knud overtager tronen i Danmark. Knud har store ambitioner for landet, men ikke alle er tilfredse med kongens styre. Da et oprør når Odense, ændrer det både Knuds, Odenses og Danmarks historie.

Så hvis du vil med på eventyr, kan du her låse op for en ny fortællemåde om historien om Knuds liv, død og ophøjelse til helgen.

Når du lader podcasten guide dig rundt i Odense, kommer du forbi flere af byens highlights; Odense Domkirke, Rådhus, Odense Å og meget andet samtidig med at du har en god historie i ørerne. Find podwalken Knud Den Hellige her.

Storyhunt funger både som app og som web-app. Det betyder at du ikke behøver at downloade appen for at gå turen, men kan nøjes med at se den i din browser. Appen/webappen guider dig rundt i byen baseret på din lokation og når du når hen til et sted, hvor der er en historie tilknyttet kan du "låse" punktet op og høre historien. Det kan klart anbefales at have høretelefoner med. Hvis I er nogen stykker, der følges ad, er der en gruppe feature, der gør at alle hører historien samtidig, så I altid er samme sted i fortællingen. På den måde bliver det en fælles oplevelse og ikke 2 eller flere, der går rundt i deres egen lille verden.

Storyhunt har mere end denne ene tur i Odense, så hvis du har mod på mere eller måske er i Odense i flere dage, kan du f.eks. prøve turen Fra Mjød til Specialøl, der tager dig med gennem Odense og øllets betydning for byens historie kombineret med smagsprøver undervejs. Alternativt har vi en rute, der tager dig med forbi alle eventyrskulpturer i Odense (spoiler alert – der er flere end du tror).

Sådan gør du

Start med at besøge Storyhunt.dk/odense og vælg din tur. Hver rute består af en række punkter, der hver især indeholder en fortælling om netop det sted, du befinder dig. Efterfølgende kan du se turen på et kort og få vejvisning til nærmeste punkt / startpunktet. Det er nødvendigt at have Bluetooth slået til af hensyn til kortfunktionen.

Når du kommer tæt nok på næste punkt på turen, kan du låse det op ved at holde fingeren over det i nogle sekunder og du vil opleve en historie i form af lyd, video, billeder eller tekst omkring det enkelte sted på ruten. Derefter guides du ved hjælp af kortet til rutens næste ’mote’ og således føres du gennem hele ruten og alle de opdagelser og oplevelser det indebærer.

Begiv dig ud på en af fantastiske ruter og oplev de fantastiske steder!

God fornøjelse!

Find out what we are up to: