Esse

Håndværkerdage i Odins Odense

Photo: Odins Odense
Begivenheder
Begivenheder
Address

Store Klaus 40

5270 Odense N

Vidste du at mange af nutidens håndværksteknikker er flere tusind år gamle? Se de gamle håndværk blive levende igen her i Odins Odense!

Mange af de håndværk vi kender, har deres rod helt tilbage i oldtiden. Tænk bare på at de første malerier, blev lavet i huler for omkring 40.000 år siden. De første skærende redskaber blev endda fremstillet af urmennesker allerede for 300.000 år siden! Mennesket har været kreativt altid og gennem tiderne udviklet håndværk til de rene kunstformer. For eksempel er eminente træskærerarbejder fundet fra jernalderen og de fineste sølvsmykker fra vikingetiden.

I Odins Odense ønsker vi at holde liv i disse håndværk, så årtusinders viden ikke bliver glemt. I denne weekend har du mulighed for at se mange forskellige håndværksteknikker. Mød en knivsmed og hør om smedningens kunst. Find en flot lædertaske, lær om kurveteknikker fra tidligere tider og se glasmageren forme de flotteste perler. Gå rundt mellem boderne og se de dygtige håndværkere arbejde. Der vil også være rig mulighed for at købe unikt dansk håndværk med hjem.

Address

Store Klaus 40

5270 Odense N

Opening hours

19 Sep 20 / 20 Sep 20

Sat, Sun

10:00 - 16:00

Follow on:

Sidst opdateret af