Kulturen kalder

Foto: Brandts

Brandts er fyrtårnet med sine internationale udstillinger, men der er masser af gallerier, teatre, musikscener, festivaler og mindre, lokale tiltag der tilsammen udgør en kulturel base, med noget for alle.

Odenses kulturliv

Arkitektur, billedkunst, ballet, opera, multimedia, performance og meget mere. Dyk ned i din foretrukne genre i Odense og udforsk det store udbud at kunst- og kulturoplevelser vores by har at tilbyde. 

Vidste du f.eks. at vi tilbyder gratis digitale byvandringer?

Arkitektur og smukke bygninger

Odense byder på mange eksempler på smuk arkitektur og specielt i bymidten er mange stilarter samlet. Her er klassiske bygninger som Odense Rådhus, et af europas smukkeste eksempler på gotisk stil i Odense Domkirke og nu også de mange nye bygninger lige i centrum, hvor tidligere Thomas B. T...

Mærk historiens vingesus

Odense er en af Danmarks ældste byer og overalt kan du fornemme historiens gang og på museerne kan du opleve vikingetid, jernalder, 1800-tallets liv på landet, den kolde krig og hverdagen på dine bedsteforældre og oldeforældres tid.

Teater, ballet og opera

Foto: Lasse Emil Hildebrandt

Gallerier og Billedkunst


Brandts har til huse i den tidligere Brandts Klædefabrik, der nu er hjertet i Odenses latinerkvarter. Der er udstillinger på tre etager, og altid flere skiftende både danske og internationale foruden den permanente udstilling fra det tidligere Fyns Kunstmuseum.Den kendte og kontroversielle kunstner Jens Galschiøt både arbejder og bor i Odense. Han er først og fremmest kendt for sin protestkunst, og mange har set hans skamstøtte og 'Den indre svinehund'. Du kan besøge hans værksted og se ham arbejde. I Ny Vestergade ligger flere gallerier, blandt andre Galleri Rasmus og for enden af gaden udstillingsbygningen Filosoffen i Munke Mose.
Alle gallerier

Street Art

Gennem de senere år har Odense fået et par nye kunstværker på fremtrædende bygninger i byen. Den største er uden tvivl ROAs Fisk og Fugl på en silo på havnen, men vores favorit er Don Johns (en lokal kunstner) portræt af H.C. Andersen i den historiske bydel.
Bykunst

Skulpturer


Noget andet du hurtigt vil bemærke er de mange skulpturer i Odense. Bymidten er fyldt med kunstværker, og mange repræsenterer H.C. Andersens eventyr. Nogle er elskede af lokalbefolkningen, andre forårsager mere debat. Gå ikke glip af Oceania, en havgudinde, der ligger på Flakhaven foran rådhuset. Mange er i tvivl om det er en mand eller dame, og hvad den symboliserer, men børnene elsker hende og bruger skulpturen som rutschebane, hvilket man tydeligt kan se på den blanke stribe ned ad hende.
Alle skulpturer

Kunst i den Fynske natur

Foto: Troels Malte Borch - Østfyns Museer